Forskningsinstitut i København søger medhjælper til Driftsteam i en tidsbegrænset stilling et år - Syddansk Universitet

apartmentStatens Institut for Folkesundhed SDU placeKøbenhavn calendar_month 

Vi på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) skal have en ny kollega, da vi siger farvel til vores nuværende kontormedhjælper, som skal læse videre. Stillingen er på 30 timer/uge i en tidsbegrænset i et år med start pr.18. august 2025.

SIF bor midt i København i Studiegården.

I samarbejde med Driftsteamets to medarbejdere, samt kontorbetjenten i Studiegården, skal du hjælpe med primært praktiske opgaver på hele instituttet - der vil også være selvstændige ansvarsområder.

Eksempelvis kan nævnes

Daglig oprydning og klargøring af køkkener samt mødelokaler

Klargøring og oprydning af frokostordning i Studiegården

Daglig forberedelse til møder, herunder mødeforplejning

Praktisk bistand og koordineringsopgaver ved større arrangementer

Kopiering, pakning og forsendelser

Introansvarlig for praktikanter

Indgå i redaktionen af SIF's personalenyhedsbrev SIF Nyt

Support til onlinemøder/webinarer

Ansvar for instituttets kontorlager (kontorartikler) herunder indkøb

Ansvar for indkøb, modtagelse af varer samt indkøb

Andre forefaldende opgaver, herunder diverse ærinder i byen samt løse lettere kontoropgaver og referatskrivning fra møder.

Først og fremmest ønsker vi en kollega, som er imødekommende, servicemindet og positiv. Du skal kunne tage ansvar, være god til at strukturere dit arbejde samt kunne prioritere i forhold til, hvad der er vigtigt for huset at få løst.

Du skal kunne lide at arbejde med primært praktiske opgaver og have mod på at lære at løse f.eks. også administrative opgaver. Erfaring fra job med servicefunktioner er ikke et krav, men en fordel. Ellers skal du kunne lide en varieret og til tider uforudsigelig arbejdsdag, som kræver, at du hurtigt kan omstille dig.

Selvstændighed, initiativ, ansvar, stabilitet og teamwork er gode nøgleord.

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag kl. 8.30-14.30. Ved travlhed/tidlige eller sene møder er der behov for, at du kan være fleksibel.

Du bliver en del af SIF’s sekretariat, som består af 16 medarbejdere. Vi har hver vores ansvarsområder, men samarbejder tæt og koordineret om at få instituttets drift og support til at fungere godt og professionelt. Vi har en uformel og inkluderende tone, hvor der er højt til loftet og frie rammer under ansvar.

Ansøgningsfristen er den 2. maj 2025 kl. 23:59, og vi planlægger at holde samtaler i uge 19/20.

Du er meget velkommen til at kontakte Institutsekretær Tina Thorsø Finkelstein, tlf. 6550 7712, mail tifi@sdu.dk eller sekretær Susanne Brenaa Reimann, tlf. 6550 7724, mail sbr@sdu.dk

Ansættelse og aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Ansøgning sendes via nedenstående link. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her. Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Om SDU Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet.
Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring.

Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

apartmentRudersdal KommuneplaceBirkerød, 24 km fra København
vigtigste opgaver er at få skabt nogle læringsmiljøer, som skaber udvikling, læring, trivsel og dannelse for det enkelte barn og fællesskabet. Om jobbet Vi søger en pædagog/erfaren medhjælper eller pæd. assistent til vores børnehus med ca. 55 børn fordelt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
er der i forvejen to pædagoger og en dygtig medhjælper. Ansættelse er fra den 1. juni 2025 eller snarest derefter. Hvem er vi? Vi håber at være din kommende arbejdsplads. Vi er en integreret institution på indre Østerbro. Vi hedder Børnegården i Ryesgade og søger...
apartmentGlostrup KommuneplaceGlostrup, 12 km fra København
Har du engagement og faglighed – har vi en tidsbegrænset stilling til dig. Drømmer du om at arbejde i en vuggestue/børnehave. Ved du, hvornår du skal gå bagved, ved siden af og foran, er du anerkendende, nærværende og en synlig voksen i børnenes...