Akademiker til optagelsesteamet - Afd. for Uddannelse og Studerende

apartmentDanmarks Tekniske Universitet placeLyngby calendar_month 

Vi i Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en akademisk medarbejder (fuldmægtig) til vores optagelsesteam, der som kerneopgave varetager optagelsen af nye studerende til DTU’s 40 civilbachelor- og diplomingeniøruddannelser.

Du vil som vores kollega blive en del af et team på 3 fastansatte medarbejdere, som sætter troværdighed, høj faglighed og tempo højt. Som et lille team sætter vi en ære i at skabe et rart arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, høj fleksibilitet og frihed under ansvar.

Vi strukturerer vores arbejde med udgangspunkt i vores forskellige styrker og hvordan vi hver især kan bidrage bedst til den samlede opgaveløsning.

Sagsbehandling

Sagsbehandlingen af ansøgninger fra potentielle bachelor- og/eller diplomingeniørstuderendes er vores kerneopgave og handler primært om, at sætte sig ind i et komplekst regelsæt og behandle ansøgningerne i forhold til reglerne. Sagsbehandlingen spænder bredt fra en ligetil kvote 1 ansøgning til de mere komplekse kvote 2 ansøgninger, som kan være at undersøge et udenlandsk eksamensgrundlag og vurdere opfyldelse af adgangsgrundlaget.

Ansøgerne møder vi sjældent personligt, men vi vejleder dagligt gennem mail og telefonsamtaler. DTU udbyder en bacheloruddannelse på engelsk, hvorfor en betydelig del af den skriftlige og mundtlige betjening af ansøgerne foregår på engelsk.

Da vi til stadighed ønsker at forbedre os, vil der indgå udviklingsopgaver i stillingen, både i forhold til optimering af nuværende processer og IT-understøttelse, men også udvikling af sagsbehandlingspraksisser, kommentering og implementering af ny lovgivning både internt og eksterne i samarbejde med de øvrige universiteter og styrelser.

Derudover har vi en vigtigt koordinerende rolle i løsningen af komplekse optagelsessager.

Systemudvikling handler både om det statslige sagsbehandlingssystem STADS, og DTU’s egenudviklede systemer f.eks. ansøgerportalen Unistart.dtu.dk. Det er derfor vigtigt, at vores kommende kollega ikke blot er hurtig til at lære at arbejde i nye systemer, men at du også har teknisk kunnen og en interesse for se, hvordan systemer kan optimeres og udvikles.

Din baggrund og kompetence

Vi søger en kollega, der går på arbejde for at skabe mærkbare resultater og som derfor trives med at planlægge og håndtere egne opgaver selvstændigt samtidig med, at vi som team løfter i flok for at nå de mange intense deadlines, der ligger i optagelsesarbejdet.

I et miljø med mange sideløbende projekter og opgaver, er samarbejde og vidensdeling vigtige nøgleord.

Du vil matche godt ind i vores team, hvis du har konkret og praktisk erfaring fra optagelsesområdet eller anden relevant sagsbehandling. Digitalisering betyder meget i stillingen, og du skal have mod på at arbejde det meste af dagen i forskellige sagsbehandlingssystemer; STADS, Optagelse.dk, KOT m.fl.

DTU er et universitet med mange internationale studerende, og samtaler med de studerende foregår på både dansk og engelsk. Vi forventer derfor, at du taler og skriver begge sprog på et højt niveau.

Vi forventer samtidig, at du har en akademisk baggrund samt gode kommunikationsevner, at du er empatisk, lyttende og nysgerrig samt har erfaring med at skabe en positiv og konstruktiv dialog med andre.

Det tilbyder vi dig

Et spændende job i en organisation, der er i konstant udvikling, og hvor du får mulighed for at bruge mange af dine kompetencer i løbet af en arbejdsdag.

I vores team arbejder vi struktureret og systematisk, samtidig er vores hverdag præget af at skulle agere i et agilt miljø. Vi håber derfor, at du som kollega forstår at se processer i helhed og kan sætte optagelsesopgaverne i relation til uddannelsesafdelingens virke samt har organisationsforståelse og forståelse for de politiske rammer, vi arbejder inden for.

Vi har en arbejdskultur, hvor vi hjælper og er til rådighed for hinanden - vi spiller hinanden gode. Samtidig har vi en travl hverdag, hvor vi ikke altid når det, vi har planlagt for dagen. Vi har derfor en forventning om, at du som vores nye kollega er god til at bevare overblikket og det gode humør i pressede perioder, og at du kan balancere mellem en høj grad af selvstændighed og tæt samarbejde på tværs af teamet, kontoret og afdelingen.

Vi arbejder i flermands-kontorer, hvor der altid er plads til at vende en sag eller hjælpe hinanden. Ligesom vi står til rådighed for hinanden, når vi arbejder hjemme, hvilket er en mulighed 1-2 dage om ugen alt efter hvilken periode vi er i.

Hvem er vi

Afdelingen for Uddannelse og Studerende udvikler og understøtter uddannelsesprocessen på DTU med udgangspunkt i de studerende. Afdelingens mål er at understøtte DTU’s studerende, undervisere og ledelse, så DTU kan være blandt de førende tekniske universiteter i Europa.

AUS er organiseret i fem kontorer og omfatter i alt ca. 90 faste medarbejdere. Stillingerne er placeret i Kontoret for Vejledning & Optagelse, der i dag består af 16 fastansatte medarbejdere og ca. 20 studentermedhjælpere/-studievejledere.

Medarbejderne i Kontoret for Vejledning & Optagelse dækker, ud over optagelse af nye studerende til universitetet, også Studievejledning, Specialpædagogisk Støtte (SPS) samt Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med overenskomst for akademikere i staten. Vi håber at kunne ansætte hurtigst muligt.

Arbejdsstedet for stillingen er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. november 2024
  • Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 44. Ansættelsesforløbet forventes afsluttet i løbet af november og med start så hurtigt som muligt derefter.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller wibom@adm.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.
H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø.

DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

apartmentRigsadvokatenplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
opdateret på ny viden inden for bl.a. det ansættelses- og personaleretlige felt ved deltagelse i uddannelse, kurser og netværk. Dig Vi forestiller os, at du er akademiker og har lyst og evne til at arbejde med HR med øje for både kvalitet og effektivitet...
apartmentRegion SjællandplaceRoskilde, 30 km fra Lyngby
akademikere og 4 teknikere - der alle bidrager til at sikre, at processerne kører smidigt og i overensstemmelse med de højeste standarder. Samarbejde er kernen i vores arbejde, og vi har en tæt dialog med kollegaer i QC-, produktion- og logistikafdelingerne...
apartmentSkatteforvaltningen, Frederiksberg OHVplaceFrederiksberg, 10 km fra Lyngby
gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest...