Kunderådgiver i pension

apartmentRTM A/S placeVejle calendar_month 

I RTM Pension søger vi den helt rigtige kandidat til vores backoffice kontor i Vejle. Vi leder efter dig, som har erfaring indenfor pensionsverdenen, og som trives i administrative opgaver og kontakt til vores kunder og deres leverandører.

Hvad gemmer der sig i denne stilling

RTM Pension er i vækst, og vi byder løbende nye virksomheder og organisationer velkommen som kunder i RTM.

Vores kontaktflade internt og ud mod vores kunder og deres leverandører, lever i høj grad ud fra vores backoffice afdelinger. Vi samarbejder bredt i RTM om udvikling, fastholdelse og drift af vores systemer, vores integrering med vores kunder og vores nære samarbejde med leverandørerne.

Stillingen, som du skal se dig selv i, er en nyoprettet stilling på vores Vejle kontor, hvor hverdagen er med 7 kolleger (lokalt), og i et teamsamarbejde i et fantastisk team af kunderådgivere i Greve med 8 kolleger, der alle er klar til den gode sparring og optimering af interne processer samt sikre, at vores kolleger altid kan drifte ude hos kunderne.

Rollen som kunderådgiver, er primært på et administrativt niveau og med daglig kontakt til vores kunder, hvor meget af dagen er med fokus på at hjælpe en kunde eller hjælpe en kollega om et kundeforhold.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Administration af vores firmaaftaler
  • Daglig kontakt til vores cvr-kunder, både telefonisk og skriftligt
  • Daglig kontakt til leverandørerne
  • Back up for vores team af kolleger som primært har cpr-kundehenvendelser
  • Aktiv deltagelse i udvikling af vores processer og koncepter
  • Revidere og vedligeholde kontrakter og årsopkrævninger på vegne af kunderne

Hvad skal der til?

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du holder af at beskæftige dig med pensions- og sundhedsforsikringer, at du har gode administrative evner, og ikke mindst, at du holder af ordentlighed samt have flair for IT.

Du skal som person besidde en oprigtig og ærlig interesse for den enkelte pensionsopsparer, og du skal brænde for at yde uvildig og kompetent rådgivning. Du er som person flittig og engageret, og du skal både kunne fungere som en del af et team og kunne lide at arbejde selvstændigt.

Du trives med selv at tage ansvar for opgaverne og følge dem til dørs.

Vi tilbyder dig

Spændende arbejdsopgaver i et miljø, hvor der er højt til loftet. Hvor dine kolleger ikke bare er dine sparringspartnere i det professionelle element, men også i det mere uformelle. Du kommer ind i et team af faglig og social stærke kolleger, og du får en daglig leder, som er lydhør og vægter trivsel højt.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er placeret på vores kontor i Vejle. Du skal være fleksibel og deltage i vores møder på hovedkontoret i Greve. Et hovedkontor, som har til huse i en dejlig gård med fine omgivelser og et godt arbejdsmiljø.

Hvad får du ellers med i ansættelsen
  • RTM er altid i vækst, så ud over de basale personalegoder som en god pensionsordning med sundhedssikring tilknyttet, har vi altid en drøftelse af dine muligheder.
  • Det skal være muligt at drømme stort og mærke mulighederne i et karriereforløb.
  • Der skal være plads til at være tilfreds og trives i det job, som du får.
  • Fleksibilitet og frihed betyder også meget, så det er muligt at aftale hjemmearbejdsdage, hvor det passer ind i teamet.

Hos RTM sætter vi vores værdier – menneskelig, proaktiv og struktureret – højt, og vi sætter en ære i, at være kendt som mæglerhuset, hvor høj faglighed, seriøsitet og stærke kompetencer hører hjemme.

Hvad forventer vi

Det er et krav, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling i pensionsbranchen og gerne har en pensionsmæssig grunduddannelse fra et pensionsselskab/mæglerhus. Alternativt, at du på anden vis har tilegnet dig pensionsteknisk viden og indsigt.

Det vil være en fordel, at du har din IDD-certificering eller er godt på vej.

Er stillingen lige dig?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på QuickApply-ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål til stillingen, eller er du naturlig nysgerrig på RTM A/S, er du altid velkommen til at kontakte Pensionsdirektør Michael Broeng på e-mail mb@rtm.dk eller på mobil 3018 1177.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeHorsens, 26 km fra Vejle
Kunne du tænke dig at gøre karriere inden for salg og kundeservice? Er du klar til at udfolde dine evner inden for det personlige salg hos Telia? Så får du ikke bedre rammer end hos os. For vi møder mennesker i øjenhøjde - både kunder og kolleger.
placeKolding, 25 km fra Vejle
Kunne du tænke dig at gøre karriere inden for salg og kundeservice? Er du klar til at udfolde dine evner inden for det personlige salg hos Telia? Så får du ikke bedre rammer end hos os. For vi møder mennesker i øjenhøjde - både kunder og kolleger.
apartmentpierre.dk KoldingplaceKolding, 25 km fra Vejle
Kunderådgiver søges snarest muligt. I pierre.dk Autolakering A/S er vi drevet af vores kerneværdier:  •  Troværdighed - Det vi siger, er det vi gør  •  Nærværende - Vi skaber tryghed  •  Stolthed - Vi står ved det vi leverer  •  Ordentlighed - Vi opfører...