IT-supporter – skab værdi for den grønne omstilling - Greve

apartmentCubs A/S placeGreve calendar_month 

Er du nysgerrig og analytisk stærk? Elsker du at bruge din viden til at løse komplekse problemstillinger? Og vil du supportere en markedsledende SaaS-løsning, der hjælper energivirksomheder med at afregne deres kunder?

Som IT-supporter hos CUBS spiller du en central rolle i vores kunders dagligdag.

Hos CUBS får du:

  • Mulighed for at kombinere din analytiske sans og dine IT-kundskaber i udfordrende opgaver
  • Chancen for at gøre en forskel for kunder, der arbejder med energi og grøn omstilling
  • Gode kolleger og muligheden for at udvikle dig hurtigt

Velkommen hos CUBS

Vi leverer et SaaS-afregningssystem til energisektoren og er i gang med at forny den måde, energivirksomheder afregner deres kunder på. Du bliver en del af en virksomhed, der sætter en ny standard for brugervenlighed, fleksibilitet, automatisering og integration.

Vores forretning udvikler sig i takt med elektrificeringen af samfundet, hvor e-mobilitet, hjemmebatterier, solceller og nye innovative løsninger fylder mere og mere. Her kommer din viden til at gøre en reel forskel.

Læs mere om din nye arbejdsplads og vores løsning her.

Mød dit nye team – et fællesskab af fagligt stærke profiler

Hos CUBS er vi et erfarent hold på ca. 20 personer. Vi værdsætter nørderi og faglig fordybelse – både i vores arbejde og i vores fritid. Vi prioriterer sociale aktiviteter og skaber et miljø, hvor alle kan udvikle sig og føle sig velkomne.

Du bliver ekspert i vores afregningssystem…

… og kommer på fornavn med vores kunder, når du rådgiver og supporterer dem i CUBS-systemet.

Din rolle indebærer både praktiske supportopgaver og mere teknisk krævende opgaver, hvor du kommer til at arbejde i dybden med markedsregler, data og systemlogik. Men bare rolig – det behøver du ikke være verdensmester i på forhånd. Du får mulighed for at dygtiggøre dig hen ad vejen.

Du kommer fx til at:

  • Vejlede vores kunders superbrugere i brugen af CUBS-systemet
  • Analysere og afhjælpe fejlsituationer
  • Besvare spørgsmål vedrørende processer i elmarkedet
  • Ajourføre brugerdokumentation i vores Wiki-system i forbindelse med nye releases og support
  • Løse ekspeditionsopgaver (oprette VPN-forbindelser, ændre konfigurationer m.m.)
  • Hjælpe udviklerteamet med kvalitetssikring

Gode udviklingsmuligheder, fleksibilitet – og gode kolleger

Hos CUBS får du en rolle, hvor du kan vokse og få indflydelse fra dag ét. Vi giver dig muligheden for at udvikle dine kompetencer inden for IT, data og programmering.

Sidst men ikke mindst får du en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde efter din oplæring.

IT-supporter, der er nysgerrig på SQL

Som person har du en god portion mental båndbredde, og du kan lide at analysere data og processer for at finde frem til kernen i et problem – og løsningen på det. Du motiveres af at afdække hele sammenhængen, skridt for skridt.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en grundlæggende forståelse for IT, programmering og databasestrukturer
  • Har kendskab til SQL, Python eller lignende
  • Har en åben og nysgerrig tilgang til at lære nyt – for det kommer du til hos os
  • Har gode kommunikationsevner og kan tage godt hånd om en kunde fra start til slut
  • Taler og skriver dansk – og kan begå dig på engelsk

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Jens Frederik Wang, på 72 45 90 74.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående knap "Ansøg" allerede i dag. Til gengæld vil vi gerne bede dig beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via knappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentCopenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg, 18 km fra Greve
som IT-supporter, datamatiker eller tilsvarende  •  Du har erfaring med ITIL  •  Du har let ved at sætte dig ind i nyt udstyr og nye systemer  •  Du taler og skriver engelsk og dansk  •  Du har gerne kendskab til at arbejde på et universitet eller højere...
business_centerHøj løn

IT Supporter

apartmentNovo Nordisk A/SplaceGladsaxe, 21 km fra Greve
Category: Digital & IT Do you provide fantastic IT support and thrive in an environment where few days are the same? Are you passionate about solving problems? Would you at the same time like to be part of a team that supports the Aseptic...
electric_boltStraks start

IT Supporter

apartmentNovo Nordisk A/SplaceHillerød, 38 km fra Greve
Category: Digital & IT Do you want to play a central role in shaping IT support for our suppliers while ensuring the most effective and efficient solutions? Are you excited to collaborate in an international environment with occasional global...