SOSU-stjerne (social- og sundhedsassistent) til Aktivitetscenter Bispebjerg - København
Søg jobbet
Område: Pleje og sundhedAnsøgningsfrist:
- 04.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du vores nye, dygtige og energiske social- og sundhedsassistent?Aktivitetscenter Bispebjerg søger ny kollega til vores dynamiske aktivitetscenter.
Vi tilbyder aktiviteter til hjemmeboende borgere i alderen 65+, og tager udgangspunkt i at understøtte den enkeltes ressourcer. Målet for os er at skabe meningsfulde rammer, hvor vores medlemmer kan udfordre sig selv socialt, kognitivt og fysisk i løbet af deres dag på aktivitetscenteret.
Hvad laver en social- og sundhedsassistent på Aktivitetscenter Bispebjerg?Hos os er en social- og sundhedsassistent først og fremmest en aktivitetsmedarbejder, der varetager aktiviteter for og sammen med vores medlemmer. Aktiviteterne foregår i mindre eller større hold, hvor det er vigtigt, at du kan navigere mellem medlemmernes forskellige behov for støtte under aktiviteterne.
Det vigtigste mål for dagen er at få organiseret en god dag for medlemmerne, hvilket kan indebære andre opgaver end dem, der indgår i assistentens normale kompetenceområder. Udbuddet af aktiviteter afhænger af borgernes ønsker og behov, hvilket giver et meget varieret aktivitetsskema, hvorfor du skal kunne se dig selv varetage mange forskellige typer af aktiviteter, herunder motion og træning.
Gennemgående observerer du borgernes trivsel og funktionsevne og skal kunne handle, støtte og hjælpe ved behov. Du kommer til at afholde mange professionelle samtaler, bl.a. omsorgs-, start- og opfølgningssamtaler. Derudover skal du løse mange administrative opgaver fx i forbindelse med dokumentation, planlægning og medlemshåndtering.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at- udføre og stå for planlægning af aktiviteter
- udføre omsorgsmæssige opgaver
- hjælpe med toiletbesøg
- observere og reagere hensigtsmæssigt på symptomer i forbindelse med almindelig somatisk eller psykisk lidelse
- reagere på akutte ændringer hos den enkelte borger
- observere, vejlede og handle på helbredsmæssige tilstande, og evt. henvise til relevante samarbejdspartnere
- er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med gængse social- og sundhedsassistentopgaver
- kan bidrage med og stå for meningsfulde aktiviteter – måske har du særligt flair for musik, hjernegymnastik, træning, kreative projekter eller noget helt andet
- har indgående kendskab til og erfaring med den geriatriske borger og er fagligt velfunderet
- har erfaring med og trives i professionelle og komplekse samtaler
- har flair for IT og erfaring med dokumentation (gerne i Cura)
- kan bidrage positivt ved at indgå hjælpsomt, nysgerrigt og tværfagligt i vores teamsamarbejde og være parat til at tilgå uforudsete opgaver
- kan trives i en hverdag, hvor en stor gruppe af vores borgere har brug for personlig støtte til at navigere i hverdagen – mange har ligeledes brug for psykosocial støtte til at indgå i fællesskabet, og vi forventer derfor, at du har gode kommunikative evner og pædagogisk kunnen
- at du er et reflekterende menneske, der tænker temaorienteret og er nysgerrig på dine kollegaers faglige og personlige kompetencer
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du vil mærke, at du gør en forskel for den enkelte borger, og med borgeren i centrum løfter vi i flok. Vi prioriterer nærvær, trivsel og kvalitetstid til vores arbejdsopgaver. Der er meget kort vej fra medarbejder til ledelse.Sammen har vi fokus på mental sundhed, høj faglighed og udvikling. Vi er et stærkt team med daglig sparring og systematisk faglig sparring. Din faglighed vil spille en vigtig rolle i udviklingen af arbejdsgange og aktiviteter, så det er vigtigt, at du tænker teamorienteret og vil komplementere gruppen – både fagligt og som person.
Vi griner meget og har et godt og sundt arbejdsmiljø, som vi forventer at du har lyst til at bidrage positivt til. Vi søger at fastholde en kultur, hvor vi kan træde ind i hinandens aktiviteter, når det er nødvendigt. Vi arbejder under konstant foranderlige rammer, og det vilkår vender vi til en faglig udviklingsgave og ser muligheder frem for begrænsninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og lønnes efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsen kan starte hurtigst muligt og senest den 1. juni 2025.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 33 17 12 70. Du kan også læse og se mere om os her og her.
Søg via linket senest fredag den 11. april 2025Vi holder samtaler løbende, dog senest i uge 17.
Om Sundheds- og OmsorgsforvaltningenVores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.