Klejnsmed eller rørsvejser til svejsning og reparation samt vedligehold
- Og vil du samtidig have et job med fleksibilitet, god løn og dygtige kolleger?
Så er du den Klejnsmed eller Rørsvejser, vi leder efter til en kombineret funktion, hvor du både udfører reparation og vedligehold ved en af vores faste kunder på AAK A/S på Aarhus Havn.
Velkommen til Thybotech ApS
Vi er en service- og reparationsvirksomhed med base i Them ved Silkeborg. Som ny kollega bliver du en del af et fasttømret og dygtigt hold på 10 industriteknikere, maskinarbejdere og klejnsmede.
Vi er specialiseret indenfor service, reparation og forebyggende vedligehold på industrianlæg. Vores kunder er typisk indenfor levnedsmiddel, kraftvarmeværker, byggeindustrien samt olie og gas.
Vi tilbyder dig:
- Personale arrangementer som vores årlige sommerfest og julefrokost
- Kurser og certifikater til din løbende faglige udvikling
- Kantineordning med et varieret udvalg
- Dine arbejdstider er fleksible hvis du ønsker det
- Gode kollegaer
Din arbejdsdag er fast ved en af vores kunder AAK A/S på Aarhus Havn
Som Klejnsmed eller Rørsvejser får du en udfordrende stilling, hvor du udfører rørsvejseopgaver på fabrikken, hvor du går fast i hverdagen. Dertil er der forebyggende vedligehold, service og reparationsopgaver af industrianlæg.
Din arbejdsdag vil være varieret, da du kommer til at arbejde med mange forskellige spændende opgaver. Du får derfor sjældent 2 dage, der er ens.
Vi sørger selvfølgelig for, at du i starten vil få en fast kollega, der sætter dig godt ind i de daglige rutiner.
På forkant med fremtiden
Vi tilføjer løbende nye faglige kompetencer for at dygtiggøre teamet.
Derudover kan du se frem til:
- God løn- og arbejdsvilkår – vi har en lokalaftale med Dansk Metal og følger Industriens overenskomst
- god pensionsordning.
Der er flere indgange til stillingen
Men vi forestiller os, at du har erfaring med rørsvejsning af rustfri og sort rør fra 2 til 5 mm.
Måske er du uddannet klejnsmed eller smed, som har stor erfaring indenfor vores kompetenceområder.- Rørsvejsning 2-5 mm.
- Profil rør svejsning 2-5 mm.
- Rustfri rør 2-5 mm.
- Sort rør 2-5 mm-
- Tic og Mac.
- Renovering, reparation og service opgaver.
- Adskillelse, rengøring og samlings opgaver.
- Kvalitets bevist, med omhyggelighed for sit arbejde.
- Ordenssans og renlighed omkring sig.
Skal du være vores nye kollega?
Så send din ansøgning og dit CV til thorben@thybotech.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør Thorben Nørskov på tlf. +45 20 86 26 40.
Vi glæder os til at høre fra dig.