Vi søger motiverede kontorelever til Sundhed og Omsorg

apartmentAarhus Kommune placeViby calendar_month 
Aarhus Kommune søger kontorelever pr. 1. september 2025. I Aarhus Kommune vil du blive tilknyttet forskellige afdelinger og opgaver. Opgaverne vil blandt andet være personaleadministration (HR), bogføring, praktiske opgaver for ledere og mundtlig/skriftlig kommunikation med fx borgere og forskellige faggrupper.

I Aarhus Kommune prioriterer vi en alsidig og grundig uddannelse af vores kontorelever, samt et stærkt fagligt og socialt sammenhold i vores elevgruppe. Vi vil gennem din tid som kontorelev give dig gode muligheder for at få selvstændige og spændende ansvarsområder, sparring og et godt og stort elevnetværk.

Ønsker du at vide mere om, hvordan det er at være elev i en kommune, har KL og HK Danmark lavet videoer som du kan se her:

Karrierestart for kontorelever - viden på tværs

Om jobbet: Sundhed og Omsorg søger dygtige kontorelever.

Vi tilbyder:

  • Et lærende miljø med gode betingelser for faglig og personlig udvikling
  • Ordnede arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde, teamsamarbejde og engagement
  • Individuel uddannelsesplan
  • Et godt springbræt til fremtiden

Du vil i elevtiden komme rundt i Sundhed og Omsorg. Du bliver uddannet i forvaltningen og i de administrative fællesskaber.

Du bliver oplært i forskellige opgaver, herunder:

  • Økonomi:
Fakturabehandling, fakturaudstedelse, indkøb, kassebogføring, regnskabsopgaver og budgetopfølgning.
  • Sagsbehandling:
Ansøgning, bevilling og afslag på individuelle hjælpemidler. Telefonisk kontakt til borger vedr. individuelle hjælpemidler og sagsbehandling vedr. dette generelt.
  • Personaleadministration:
E-rekruttering, ansættelser, afskedigelser, ansættelses-/lønændringer, arbejdsskadeanmeldelser. registrering af fravær.
  • Administration generelt:

Telefonbetjening, håndtering af henvendelser i afdelingsdigitale hovedpostkasse, ajourføring af lister og vejledninger, mødeplanlæggelse, referater og diverse IT- opgaver.

Din profil:
Uddannelseskrav:

Inden ansættelse skal du have bestået en af følgende uddannelser:

  • HG, (hvor kontoruddannelsen administration eller offentlig administration skal fremgå)
  • EUX – Business – Den nye erhvervsfaglige studentereksamen
  • Hhx
  • STX, HF og HTX – suppleret med enten HGS på 12 uger (Kontor, administration eller Offentlig administration) eller eud-s på 5 ugers forløb med fagene ITC og virksomhedsøkonomi C samt USF kontor.
  • Hvis du er over 25 år, skal du have lavet en real-kompetencevurdering via Aarhus Business College, inden vi kan lave en ansættelseskontrakt.
Hvis du opfylder uddannelseskravet, så kan vi tilbyde dig færdiggørelse af din assistentuddannelse med et 2-årigt grundigt administrativt uddannelsesforløb inden for kontoruddannelsen offentlig administration, hvis du bliver valgt til stillingen.
Vi forventer af dig, at
  • du har et godt overblik, og du mestrer at have mange bolde i luften på samme tid
  • du kan arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver
  • du er udadvendt, imødekommende og har gode samarbejdsevner
  • du er stærk i kommunikation – mundtligt og skriftligt
  • du har lyst og evne til at arbejde i forskellige IT-systemer
  • du er systematisk og omhyggelig i opgaveløsningen
  • du er omstillingsparat og ser uddannelse som en vigtig del af dit arbejdsliv

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en spændende og alsidig uddannelse, som kontorelev inden for offentlig administration.
Uddannelsen vil være det ideelle grundlag, for en videre karriere i den kommunale forvaltning.
Du får et elevnetværk med mulighed for sparring med andre elever.

Vi støtter op om studieture til bl.a. Texas eller Bruxelles.

Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes tiltrådt 01-09-2025

Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem KL og HK/Kommunal

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lina Manssour på Mobil 4185 7733, Mail liman@aarhus.dk eller udd-team@mso.aarhus.dk

Ansøgning

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 09-03-2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler 20. og 21. marts 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceViby
Vi søger ernæringsassistentelever til start på hovedforløbet til august 2025. I Sundhed og Omsorg arbejder vi med at få kostråd, økologi, genkendelighed og kvalitet i maden samt den rette ernæring til at gå op i en højere enhed. Vi arbejder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 38 km fra Viby
trivsel? Så er du præcis en af de psykologer, vi søger i Center for Mental Sundhed til varetagelse af familieforløb med hjemmeboende børn og unge. Om jobbet Center for Mental Sundhed søger erfarne psykologer til at varetage forløb i forskellige...
apartmentAarhus KommuneplaceViby
nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg...