PP Møbler søger barselsvikar til marketing
Interesserer du dig for marketing og er du begejstret for dansk møbeldesign, så kunne denne stilling være noget for dig. Du bliver en del af et dedikeret team med høj arbejdsmoral og stærkt fællesskab.
PP Møbler er et nationalt og internationalt anerkendt møbelværksted med fokus på kvalitet, bæredygtighed og højt specialiserede håndværkere - alt samlet under ét og samme tag siden 1953 og drives i dag af 3. generation. På værkstedet produceres møblerne
fra A-Z og de ikoniske klassikere er primært designs af Hans J. Wegner. PP Møbler beskæftiger mere end 35 dygtige og engagerede håndværkere, der arbejder med opskæring, dampbøjning, faconspænd, maskinsnedkeri, formgivning i træ, montering, flet, polstring og pakning og er et af Danmarks største møbelværksteder.
PP Møbler søger en medarbejder med god energi og som trives i at arbejde både selvstændigt og i et team. Dine primære opgaver vil bestå af tilrettelæggelse og publicering af indhold på sociale medier samt opdatering af hjemmeside, billeddatabase mm.Du vil komme til at arbejde med markedsføring af det ypperste af dansk håndværk til kunder og designentusiaster i hele verden.
Om stillingen
Som barselsvikar i vores marketingafdeling vil du få en spændende og alsidig rolle og bidrage til en bred vifte af områder, herunder:
- administrere og opdatere vores profiler på diverse SoMe platforme
- monitorering og interaktion med følgere på SoMe
- vedligeholde og organisere vores digitale billedbank
- forberede og udsende nyhedsbreve til vores forhandlere og slutkunder
- assistere med udarbejdelse af pressemeddelelser og PR-aktiviteter
- opdatere og vedligeholde indhold på vores website
- hjælpe med planlægning og koordinering af events og messer
- evaluere og følge op på effektiviteten af de igangsatte aktiviteter
- du har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller et beslægtet felt
- du er en stærk kommunikator, både skriftligt og mundtligt
- du er interesseret i design og går op i æstetik
- du har erfaring med sociale medier og digital marketing
- du er grundig, struktureret, løsningsorienteret og går op i detaljerne
- du er flydende i dansk og engelsk både i tale og skriftligt
Kendskab til grafisk design software (f.eks. Adobe Creative Suite, Canva og Figma) er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med glade, passionerede og dygtige kolleger. Der vil efter aftale være mulighed for hjemmearbejde. Derudover tilbyder vi:
- 1 års ansættelse som barselsvikar
- 30-37 timer
- pension
- medarbejderklub som afholder arrangementer flere gange årligt for hele virksomheden
- løn efter kvalifikationer
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte COO Simone Ermler på +45 3122 9245.
Motiveret ansøgning og CV sendes til job@pp.dk.Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og indkalder derfor løbende til samtaler.
Ansøgningsfrist den 23. februar 2025. Jobannoncen er indrykket på Jobindex.