Montagemedarbejder søges til daghold
Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed i vækst og arbejde i et dynamisk produktionsteam, hvor trivsel, sikkerhed og kvalitet er i højsædet?
Ergonomic Solutions Manufacturing A/S i Nørresundby søger to montagemedarbejdere til vores daghold i produktionen.
Om jobbet
Som montagemedarbejder bliver du en vigtig del af vores produktionsteam. Du vil få ansvar for forskellige monteringsopgaver ved brug af håndværktøj, produktionslinjearbejde, pakning af ordrer samt andre forefaldende opgaver. Vi tilbyder en grundig oplæring, så du fra starten føler dig klædt godt på til at varetage dine opgaver.
Vi søger dig, der…- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Har en struktureret arbejdsgang og evnen til at bevare overblikket, også når der er travlt
- Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt håndværk
- Har en positiv indstilling og er åben for nye tiltag og forandringer
- Har erfaring med montagearbejde og produktion
- Har et truckcertifikat
Vi tilbyder:
- Ansættelse i et internationalt miljø, hvor bæredygtighed og trivsel er i højsædet
- Åbent og uformelt arbejdsmiljø
- 95 gode kollegaer, der ser frem til at byde dig velkommen og er klar til at oplære og hjælpe dig
- Ansættelse efter Industriens Overenskomst
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
Er du klar til at blive en del af vores team, så send gerne din ansøgning samt CV til job@ergonomic-solutions.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!