Serviceminded it-supporter til udrulning af Windows 11 i Horsens
Så læs videre her.
Vi søger en ny, god kollega i en tidsbegrænset stilling til primært at hjælpe med opstilling af nyt udstyr og livscyklus-udskiftning af udstyr i klargøring til at rulle Windows 11 ud i regionen.
Second-line on-site support med tætte samarbejder og fokus på Windows 11
Som mobilsupporter kommer du til at yde second-line "on-site"-support i samarbejde med vores centrale Service Desk og kolleger fra andre grupper i Mobilsupport-teamet. Vi styrer alle vores opgaver via et fælles ITSM-system (Service Now).
Jobbet som it-supporter vil primært bestå af klargøring til og udrulning af Windows 11 på Regionshospitalet i Horsens. Det er en omfangsrig opgave, der indebærer udskiftning af meget hardware og opsætning af software.
Der kan dog også være andre opgaver såsom:
Opstilling af nyt udstyr og livscyklus-udskiftning af udstyr- Klargøring af computere med Software Central brugerfladen til SCCM.
- Opstilling nye It-arbejdspladser, videokonferenceanlæg og printere, herunder registrering i CMDB.
- Udskiftning af gamle computere, skærme og printere.
- Løsning af fejl på computere, skærme, printere, mobile enheder og tablets, Wifi-accesspoints, videokonferenceanlæg, velkomststandere, kaldetavler, m.m.
- Levering af It-services relateret til ovenstående.
- Udrulning af nye it-systemer og teknologier, f.eks. Windows 11.
- Større og mindre flytteopgaver, hvor en afdeling skal skifte lokaler.
- Støtte brugerne ved ibrugtagning af nye systemer eller efter flytninger.
Vi har brug for en der kan – men især en der vil
Der venter dig et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor ikke to dage ligner hinanden. Det kræver, at du er en selvstændig it-supporter, der arbejder struktureret med et stort overblik, bolde i luften og et køligt hoved, når det hele går stærkt - og det sker ofte hos os.
Vi forventer, at du har en it-supporteruddannelse eller tilsvarende uddannelse. Du har generel viden om Office-pakken, Windows OS, Active Directory (AD), netværk (kablet og trådløs) samt TCP/IP-protokollen. Du kender sikkert til udrulning af software fra et centralt system til computere og mobile enheder.
Du har en fordel, hvis du har:
- solid erfaring fra en supportorganisation
- kendskab til eller certificering i ITIL, samt certificering i Windows 10/11
- erfaring med enten ServiceNow, Android og iOS
Det er ønskeligt, at du har B-kørekort og helst egen bil, så du også kan løse opgaver på andre lokationer og institutioner ved behov.
Samarbejdende, serviceminded og professionel
Vi er der for at hjælpe alle vores brugere på tværs af hospitaler, enheder og region. Samarbejdsfladerne er store, og det er derfor vigtigt, at du naturligt har flair for samarbejde, for mennesker med forskellige fagligheder, både administrative og kliniske, og du evner at møde dem, der hvor de er.Du får energi af at have brugerkontakt og du sætter en professionel ære i altid at levere så god og kompetent support som muligt.
Ønsker du et fleksibelt arbejdsliv og løbende udvikling?Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag og betalt frokostpause. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job.
Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af området Mobilsupport, hvor vi er ca. 40 medarbejdere. I samarbejde med vores Servicedesk løser vi sager for Region Midtjyllands brugere på hospitaler, stabe og institutioner.
Digitalisering og It er en åben organisation med plads til forskellighed. Dialog og åbenhed er afgørende for at finde den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt lige så højt som faglig kompetence.
Er du interesseret?Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og er begrænset til 31. marts 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Mobilsupport, Lars Axelsen, på 2475 0618.
Send din motiverede ansøgning og CV senest den 6. november, vi forventer at afholde samtaler den 14. november.
Vi lægger meget vægt på, at du i ansøgningen forklarer, hvorfor du brænder for at yde god it-support til brugerne, hvad der gør dig motiveret til at søge job lige præcis hos Region Midtjylland, og at du underbygger dine kompetencer med konkrete eksempler.Vis gerne dine mange relevante resultater i dit CV, så vi ikke alene kan se, hvad du har lavet, men også kan se, hvor godt du har gjort det.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere.Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.