SSA, SSH eller pædagog søges til livsglad 15-årig i Stenløse

apartmentDUOS A/S placeØlstykke-Stenløse calendar_month 

Vil du være en betydningsfuld støtte for en 15-årig pige og kan du arbejde i lange vagter? Så kan dette job være noget for dig!

Om opgaven

Vi søger medarbejdere til en 15 årig pige der bor med sin familie i Stenløse. Pigen har Spielmeyer-Vogt sygdom. Hun har et væsentligt nedsat syn og har brug for både fysisk og pædagogisk støtte til alt i hverdagen - også den personlige pleje.

Pigen er gående, men benytter kørestol ind imellem. Hun udtrættes så energiforvaltning er vigtig.

Pigen har flere interesser og har også brug for at motiveres til aktiviteterne. Hun er glad for at være kreativ, elsker at shoppe og går til ridning. Derudover kan hun godt lide at handle og lave mad.

Opgaven er at støtte pigen i hendes hverdag, herunder guide pigen ved personlig pleje, og hjælpe med små praktiske opgaver og træning. På en hverdagsvagt tager du imod pigen, når hun kommer hjem fra skole eller henter hende på skolen. Du tilpasser dagen efter hendes humør og dagsform, og iPad ‘en bruges med omtanke som en del af jeres rutine.

Du har rådighed over familiens handicapbil samt en Jogger, når I skal bevæge jer rundt.

Om natten er du lige ved siden af pigen så du kan reagere hvis hun har behov for din hjælp.

Pigen går til træf nogle gange om året, hvor du vil være med hende et par dage med overnatning. Til træf er man to medarbejdere med. Du vil vide dette i god tid.

Om dig

Du er omsorgsfuld, tager gerne initiativ og er god til at motivere.

Du er uddannet SSA, SSH, specialpædagog, pædagog eller har anden relevant erfaring eksempelvis med demens som er en del af sygdomsbilledet for pigen. Måske er du bekendt med Spielmeyer-Vogt sygdom, ellers har du erfaring fra andre sammenhænge, der giver dig en indsigt i at støtte familier, hvor der er særlige behov.

Du kan se dig selv i stillingen for længere tid.

Det er væsentligt at du har kørekort, så I kan benytte jer af familiens bil ved aktiviteter udenfor hjemmet.

Du bliver godt klædt på til opgaven. Ved hurtig ansættelse er der desuden mulighed for at deltage på kursus for støtter til børn og unge med NCL sygdom den 25. til 27. marts.

I forbindelse med en ansættelse skal du her udover gennemføre e-learning kurser i bl.a. medicinhåndtering, epilepsi m.m.

Arbejdstid

Stillingen er på ca. 30 timer om ugen. Vagterne er på hverdage, søndage og helligdage.

Arbejdstiderne er som følger:

Mandag 15,30-06

Tirsdag 14,15-06

Onsdag 11-06

Torsdag 14,15-06

Fredag 14,15-06

Søndag 13-06

Du bliver en del af et team og det er derfor vigtigt, at du kan være fleksibel og dække vagter i forbindelse med ferie og sygdom i teamet.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS.

Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 173907

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentLeute ApSplaceBallerup, 11 km fra Ølstykke-Stenløse
Brænder du for at arbejde 1:1, er dette måske dit drømmejob. Til en 15 årig dreng med muskelsvind søger vi dig som kan arbejde mellem 4 og 10 timer om ugen, fordelt på hverdage efter kl 16 og enkelte weekender efter aftale. Derudover 2 årlige lejre...
apartmentBørnehuset KarmstenplaceØlstykke-Stenløse
Det private børnehus Karmsten søger vikarer og har derfor brug for DIG, der har lyst til at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år. Vi er enintegreret børnehus i Ølstykke med 3 vuggestuegrupper samt 3 børnehavegrupper. Du skal være indstillet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 28 km fra Ølstykke-Stenløse
Søg jobbet Område: Drift og service Ansøgningsfrist:  20.  05.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger rengøringsassistenter, der kan starte snarest muligt. Stillingerne er på 5-21 timer ugentligt....