Udenrigsministeriets søger medarbejder med indgående erfaring og indsigt i FN og FN’s udviklingssystem

apartmentUdenrigsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 
Udenrigsministeriets søger medarbejder med indgående erfaring og indsigt i FN og FN’s udviklingssystem Har du viden om og praktisk erfaring med FN og FN’s udviklingssystem, og multilateral udviklingsbistand? Vil du være med til at sætte retningen for Danmarks støtte til FN og FN’s udviklingssystem i en geopolitisk brydningstid, hvor det multilaterale samarbejde er under pres.

Så er du måske vores nye kollega.

Opgaver og ansvar Du vil have ansvar for Danmarks engagement med FN’s udviklingssystem. Du vil være med til at lægge den danske linje for dansk engagement i og samarbejde med FN’s udviklingssystem samt dets rolle i den samlede udviklingsarkitektur.

Og du vil være med til at sikre en fælles strategisk tilgang og sammenhæng i Danmarks mange udviklingsengagementer med forskellige dele af FN-systemet, ikke mindst i lyset af FN’s reformdagsorden – således at Danmark med én stemme er med til at sætte dagsordenen og fremme danske prioriteter.

Du vil være ansvarlig for at opretholde et internt fagligt fællesskab på området samt yde løbende sparring med FN-partnerskabsansvarlige om bl.a. strategiske partnerskabstilgange. Du vil samtidig indgå i relevant koordinering med eksterne aktører, som ligesindede donorlande og understøtte Danmarks engagement i strategiske FN-partneres bestyrelser samt fremme dansk linje via relevante FN-fora.

Du forventes proaktivt at varetage informations-behandling og formidling for at sikre overblik over Danmarks mangefacetterede FN-bistandsengagementer og deres resultater, samt at bidrage til at UM’s arbejdsredskaber til multilaterale partnerskaber er ’lean’, brugervenlige og understøtter god forvaltning.

Endelig vil du have et forvaltningsmæssigt ansvar for enkelte engagementer af strategisk relevans for stillingen (bl.a. Danmarks støtte til FN’s Resident Coordinator system), samt bidrage til minister- og direktionsbetjening indenfor dit ekspertiseområde.

Du vil blive en del af team FN-policy, som bl.a. er ansvarlig for det danske engagement med FN-systemet, multilateralt samarbejde generelt og FN-byen. Du vil blive en del af et team med en åben og inkluderende kultur og masser af god sparring og læring.
Team FN Policy er placeret i kontoret for Multilateralt Samarbejde, som er et alsidigt policy-kontor med overordnet ansvar for Danmarks multilaterale samarbejde. Kontoret er inddelt i fire teams, der ud over Team FN-policy består af Team Multilaterale Udviklingsbanker og Gæld, Team Lige Muligheder samt Rådgiverteamet.

Dertil kommer den selvstændige Koordinationsenhed for Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd. I kontoret lægger vi vægt på en åben og uformel omgangstone og på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er fleksibilitet og vilje til at støtte andre kollegaer i kontoret, når der er brug for det.

Hvem er du?

Du har følgende faglige og personlige kompetencer:

  • En relevant akademisk uddannelsesbaggrund.
  • Solid viden om og indgående erfaring med FN, FN’s udviklingssystem, det multilaterale system og udviklingssamarbejde generelt.
  • Erfaring fra eller ansættelser i FN-systemet, multilaterale organisationer eller civilsamfund.
  • Er strategisk og analytisk tænkende og har konkrete bud på hvordan Danmark kan bidrage til at revitalisere og fremtidssikre FN og FN’s udviklingssystem i en geopolitisk brydningstid.
  • God politisk dømmekraft, gode samarbejdsevner og et godt overblik og humør.
  • Evnen til at opbygge og fastholde netværk, bl.a. blandt ligesindede lande samt danske og internationale aktører, samt donorkoordination.
  • Solide kommunikations- og formidlingsevner - mundtligt og skriftligt (på dansk, engelsk og gerne fransk).
  • Evnen til at arbejde effektivt, selvstændigt og resultatorienteret med vilje til at gøre en forskel.
  • Nogen erfaring med programcyklus, herunder design, implementering og kvalitetssikring af udviklingsprogrammer – gerne igennem længerevarende udsendelser til udviklingslande og/eller skrøbelige stater.
  • Indstillet på rejseaktivitet

Organisatorisk placering

Stillingen er placeret i Udenrigsministeriets kontor for Multilateralt Samarbejde (MULTI), på Asiatisk Plads i København.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes på fuldtid og uden forflyttelsespligt

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

Snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelse.

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er torsdag d. 24. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i kort efter ansøgningsfristen. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Karen Grønlund Rogne, e-mail kareni@um.dk og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, e-mail metmad@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.
I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

#Ministry of Foreign Affairs of Denmark #LI-YS1 #LI-Onsite

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
der opstår i hverdagen på et plejehjem. Du lægger vægt på at være nærværende og på, at faglig ledelse udøves sammen med medarbejderne i praksis. Du vil være med til at skabe læring, faglig kvalitet og en drift, der understøtter beboernes behov...
business_centerHøj løn

Bartender

apartmentThe Scottish PubplaceKøbenhavn
Erfaring et plus, men indstilling, og engagement, er vigtigere! Vi tilbyder:  •  Unikt sammenhold blandt medarbejderne  •  En attraktiv vagtplan  •  Attraktiv løn efter kvalifikationer Vi glæder os til at modtage din ansøgning. We're now hiring part time...
apartmentUdenrigsministerietplaceKøbenhavn
Udenrigsministeriet søger udviklingsfaglig medarbejder med erfaring med globale uddannelsesprogrammer og udviklingsbistand Har du solid viden om udviklingsbistand og har du lyst til at bidrage til en effektiv og resultatorienteret anvendelse...