Technical Manager med fokus på Facility Management
Tag næste skridt i din karriere inden for teknisk drift, bygningsforvaltning og FM-rådgivning
Har du 2-5 års erfaring som bygningskonstruktør eller tilsvarende teknisk baggrund og brænder du for Facility Management? Keystone Investment Management A/S søger en ambitiøs og engageret Technical Manager, der ønsker at tage næste skridt i sin karriere og videreudvikle sine kompetencer inden for teknisk ejendomsdrift, driftsoptimering og bygningsforvaltning i et dynamisk og internationalt miljø.
I rollen som Technical Manager får du en central funktion i forhold til at sikre optimal drift og værdiskabelse i en spændende og varieret ejendomsportefølje. Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer og nogle af verdens største ejendomsinvestorer.
Om stillingen:
Som Technical Manager hos Keystone bliver du en del af et stærkt og fagligt kompetent team. Du vil få ansvar for den tekniske drift og vedligehold af ejendomme med særligt fokus på Facility Management, herunder planlægning, kvalitetssikring og optimering af driftsopgaver.Rollen indebærer, teknisk rådgivning, kontakt med leverandører og samarbejde med både interne og eksterne interessenter, samt håndtering af akut opstået bygningsskader.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Indgåelse og monitorering af serviceaftaler
- Optimering af drift og vedligehold
- Compliance
- Commissioning og teknisk kvalitetssikring
- Koordinering af leverandører og entreprenører
- Budgetopfølgning og rapportering
- Tværfagligt samarbejde
- Udvikling af bæredygtige og langsigtede løsninger
Du får mulighed for at arbejde med grønne tiltag, energioptimering og levetidsbetragtninger (LCC) med henblik på at maksimere ejendommenes værdi.
Hvem er du?- 2-5 års erfaring som bygningskonstruktør (FM-linje).
- Optimalt håndværksmæssig baggrund, men det er ikke et ansættelseskrav.
- Struktureret, nysgerrig og analytisk – du motiveres af at omsætte teori til praksis.
- Teamplayer med gode samarbejdsevner; du trives i et uformelt miljø, hvor vidensdeling er i højsædet.
- Ambitiøs og lærevillig – du ønsker at specialisere dig yderligere inden for teknisk ejendomsdrift og facility management.
- God kommunikatør – du evner at formidle faglige pointer både mundtligt og skriftligt.
- Et fagligt stærkt og dynamisk miljø, hvor du kan udvikle dig under kyndig vejledning fra erfarne kollegaer.
- Indflydelse på din egen stilling og mulighed for at udvide dit ansvar i takt med din udvikling og virksomhedens vækst.
- Konkurrencedygtig lønpakke, 5% arbejdsgiverbetalt pension, Meyers frokostordning samt sundhedsforsikring.
- En central arbejdsplads med et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor humor og trivsel vægtes højt.
- Mulighed for at arbejde med internationale investorer, der stiller høje krav til kvalitet og performance.
- En central arbejdsplads, hvor det sociale arbejdsmiljø prioriteres højt.
Om Keystone:
Hos Keystone fungerer vi som lokal partner for professionelle, internationale investorer inden for fast ejendom i Danmark. Vi hører til branchens mest markante kapitalforvaltere, og vores portefølje er i fortsat vækst. Vi styrker kvaliteten af vores investorers aktiver ved at identificere og arbejde med de svageste led i værdikæden.Vi har en årelang track-record med at tilvejebringe investeringsmuligheder og forædle ejendomme for vores investorer, som primært er domicilerede i London, Stockholm, Oslo, München og Frankfurt. Keystone har knap 20 medarbejdere og er en ejerledet virksomhed.
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores succesfulde team, ser vi frem til at modtage din ansøgning (vedlagt CV og relevant dokumentation), som sendes via Jobindex’ QuickApply-system. Evt. spørgsmål kan rettes til:
Jørgen Bandholtz PetersenHead of Technical Management
E-mail: jbp@keystoneim.dkMobile: (+45) 31 19 74 76
Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale.
I vores persondatapolitik kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine persondata, når du søger stillingen hos os. Vores persondatapolitik er tilgængelig her: Privacy Policy - Keystone (keystoneim.dk).
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.