Kontorchef til Familierådgivningen

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Esbjerg Kommune? Er du klar til at lede en dynamisk og engageret organisation, der arbejder for at skabe positive forandringer i børns liv? Så er denne spændende og udfordrende stilling som kontorchef i Familierådgivningen noget for dig!

Vi søger en visionær og handlekraftig kontorchef, der sammen med Familiechefen og din kontorchefkollega kan sætte retning for vores organisation i udvikling. Du skal være med til at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen, et godt arbejdsmiljø og en sund økonomistyring.

Sammen kan vi skabe en tryg og støttende hverdag for de børn og familier, der har brug for vores hjælp.

Dine opgaver

Som kontorchef vil du være frontfigur i den ene af 2 afdelinger i Familierådgivningen og sikre, at vi leverer høj faglig kvalitet i vores sagsbehandling. Du vil:

  • Understøtte den nyligt gennemførte organisationsændring og sikre en smidig overgang.
  • Sikre, at faglighed og økonomi går hånd i hånd, og at barnets stemme og perspektiv styrkes.
  • Arbejde med at optimere arbejdsgange, så tiden fra underretning til relevant støtte bliver så kort som muligt.
  • Bidrage med nye ideer og sikre deres implementering gennem stærkt og vedholdende fokus.
  • Skabe et handlekraftigt lederteam med dine tre nærmeste sektionsledere og sikre et godt samspil på tværs af organisationen.
  • Samarbejde tæt med Familiecentret, Specialcentret, dagtilbud og skoler for at sikre en helhedsorienteret indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Din profil

Vi søger en kontorchef med:

  • En socialfaglig baggrund med relevant efteruddannelse eller en akademisk uddannelse på kandidatniveau.
  • Erfaring med ledelse og en relevant lederuddannelse på enten diplom- eller masterniveau.
  • Dokumenterede resultater fra ledelse af større komplekse opgaver eller organisationer.
  • Evnen til at skabe et stærkt lederteam og et godt kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation.
  • Stærke almenmenneskelige kompetencer som evnen til at lytte, forstå og være tilstede.
Dine kompetencer og egenskaber
  • Høj faglig standard med fokus på inddragelse af børn og familier.
  • Målrettet og udviklingsorienteret med afsæt i kerneopgaven.
  • Samarbejdsorienteret og i stand til at skabe følgeskab.
  • Tydelig i din kommunikation både skriftligt og mundtligt.
  • Solid erfaring med økonomistyring.
  • Erfaring med håndtering af forandringsprocesser.
  • Trænet i processerne i en politisk styret organisation.
Du får
  • Et job med mening, hvor din indsats har betydning for de mest udsatte børn og familier i Esbjerg Kommune.
  • Masser af udfordringer og mulighed for at lære og blive dygtigere hver dag.
  • En god introduktion med mulighed for sparring.
  • Et arbejdsfællesskab med en uhøjtidelig omgangsform, hvor vi spiller sammen og spiller hinanden gode.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter tillid, åbenhed og hjælpsomhed.

Om os

Familierådgivningen har ca. 130 medarbejdere, heraf 2 kontorchefer og 8 sektionsledere.

Fra 1. juni 2025 opdeles afdelingen i to områder mellem 2 kontorchefer: et område bestående af en modtagelse og et børneområde, og et område bestående af et ungeområde og et handicapområde. Du vil stå i spidsen for området med modtagelsen og børneområdet.

Familierådgivningen har ca. 2400 aktive sager og et årligt budget på ca. 350 mio. kr. Vi holder til på Storegade 182 i Esbjerg.

Familierådgivningen er en del af Familieområdet, som også inkluderer et Familiecenter og et Specialcenter. Familieområdet er en del af det specialiserede socialområde og hører hjemme i Borger- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sammen med Jobcentret og Borgerservice.

Politisk er Familieområdet forankret under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Læs mere

Vil du vide mere om vores tanker om børn i udsatte positioner, så tag et kig på vores Børn & Ungepolitik.

Du er velkommen til at tage en tur på vores hjemmeside og blive lidt klogere på, hvem vi er som kommune og hvad vores visioner er frem mod 2025 - Vision 2025. Du kan læse mere om vores tanker om ledelse i Strategi for ledelse. Bor du endnu ikke i Esbjerg Kommune og har lyst til at flytte hertil, så tag et kig på vores tilflytterservice.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Familiechef Karina Bradsted Svarrer på 21 75 81 59 eller mail kabsv@esbjerg.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse i stillingen vil børne- og straffeattest blive indhentet

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Forventet tiltrædelse den 1. maj 2025

Ansøgningsfrist:

  1. marts 2025

Vi forventer at afholde første samtale den 20. marts og anden samtale den 28. marts. Du kan forvente at skulle gennemføre en test mellem de to samtaler.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk - Klik på ”send ansøgning” nederste og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg
på i alt 4 sektionsledere, med reference til kontorchefen. Arbejdssted: Familierådgivningen Esbjerg, Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø Arbejdstid: 37 timer Ansættelsestidspunkt: senest 1. maj 2025 Målgruppen i Team Handicap: Børn og unge med betydelig...
electric_boltStraks start

Centerchef for Specialcentret

apartmentEsbjerg KommuneplaceRibe, 25 km fra Esbjerg
Det gælder bl.a. Familierådgivningen, skoler og beskæftigelsestilbud. Din profil Du har en socialfaglig baggrund med relevant lederuddannelse eller en uddannelse på kandidat- eller masterniveau. Vi forventer, at du har kendskab til og erfaring i praksis...
apartmentRen Service Plus ApSplaceEsbjerg
Er du på udkig efter et alsidigt job inden for rengøring? Har du eventuel en makker der også søger arbejde? Vi søger engagerede medarbejdere til rengøring af lejemål ved boligforeninger i Varde, Esbjerg og omegn. Arbejdsopgaver:  •  Rengøring...