[ref. b53691701] Holbæk Kommune søger ejendomsservicetekniker-elev inden for bygningsvedligeholdelse
Er du på udkig efter en elevplads, hvor du kan lære alt fra brandsystemer til snerydning? Så bliv ejendomsserviceteknikerelev hos Drift og Vedligehold!
Om stillingen
Drift og Vedligehold i Holbæk Kommune søger en engageret og motiveret ejendomsserviceteknikerelev med opstart den 1. maj 2025.
Uddannelsen
Som ejendomsserviceteknikerelev lærer du at vedligeholde bygninger og sikre, at alt fungerer optimalt for kommunens medarbejdere og borgere. Uddannelsen veksler mellem skole og praktisk oplæring hos Drift og Vedligehold, som drifter alle kommunens bygninger, herunder plejehjem, børnehaver og skoler.
Dine opgaver vil inkludere:
- Vedligeholdelse af græsplæner og grønne områder
- Sikring af lys, vand og varme
- Snerydning og fjernelse af blade
- Test og vedligeholdelse af brandsystemer
- Bestilling og vejledning af håndværkere
- Programmering af nye nøgler
- Tekniske installationer
Som elev vil du følge en erfaren vejleder, og lære at løse opgaverne i praksis.
Vi anvender PC og telefon i dagligdagen, så du skal være fortrolig med brugen af disse.
Din profil
Vi forventer, at du er praktisk anlagt og nysgerrig på at lære nye ting. Du skal være fleksibel og klar til at skifte kurs, når opgaverne kræver det.
Vi lægger vægt på, at du:
- har interesse for IT
- er udadvendt, og nyder at arbejde med forskellige mennesker
- ønsker at yde god service til borgere og kolleger
- kan arbejde både selvstændigt og i teams
- har kørekort (kategori B) i hele ansættelsesperioden, da du skal kunne køre rundt i hele kommunen
Bemærk! For at blive ejendomsserviceteknikerelev skal du have afsluttet og bestået grundforløb 2, som giver adgang til hovedforløbet. Hvis du endnu ikke har afsluttet grundforløbet, er ansættelsen betinget af, at du består det ved afslutningen.
Vi tilbyderDu bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på høj kvalitet og effektivitet.
Du får i høj grad mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen sammen med dine kolleger. Du får en spændende og varieret arbejdsdag i et tværfagligt miljø baseret på forskellige teams med en bred kontaktflade i organisationen. Dine primære samarbejdspartnere vil være andre medarbejdere og de mange andre brugere på tværs af hele kommunen.
Du vil dog primært have en kontaktflade til ledere og pædagoger i daginstitutioner og skoler.
Om os
Vi løser opgaver indenfor hele det tekniske område i kommunen; vedligeholdelse af parker, skove, veje, foreningsområder, bygninger … og meget mere.
Drift og Vedligehold (underafdeling til Kultur, Fritid og Ejendomme (KUFE)) dækker tre hovedområder: ét område for grønne arealer, ét område for entreprenørarbejde og ét område for bygningsvedligeholdelse.
Elevpladsen er i Drift & Vedligehold – bygningsteam Holbæk.
Du bliver tilknyttet vores materielgård på Parallelvej 52 i Holbæk by, hvor du også møder ind.En meget stor del af arbejdet foregår dog direkte på de kommunale ejendomme og arealer, hvor du efter aftale kan møde direkte.
Vi lægger vægt på en uformel arbejdsform og godt humør i et fagligt inspirerende miljø - med plads til at afprøve nye veje for at opnå det bedst mulige samarbejde og den højeste brugertilfredshed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft - både i praktik- og skoleperioderne. Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer.
Ansøgningsfrist og samtaleAnsøgningsfristen er den 7. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 10. april 2025.
Husk at vedlægge kopi af grundforløbsbevis (eller karakterer, hvis du ikke har afsluttet grundforløbet) og kopi af kørekort. Er du fyldt 25 år, skal du vedlægge en realkompetencevurdering (RKV) fra en erhvervsskole.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Anne Bredgaard Jacobsen på mail: anbr@holb.dk eller tlf.: 72368247.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Kørekort: B Almindelig bil