Rengøringsassistent

apartmentDen Gamle By placeAarhus calendar_month 

I Den Gamle By leder vi efter en serviceminded og morgenfrisk kollega til en fastansættelse som rengøringsassistent i vores højt værdsatte serviceafdeling.

I Service er vi en gruppe på 34 medarbejdere med meget forskellige baggrunde fra erhvervslivet, som har det tilfælles, at vi brænder for Den Gamle By og for, at museet altid er præsentabelt for vores gæster og kolleger.

Arbejdet består primært af klassiske rengøringsopgaver. En del af dine arbejdsopgaver bliver også at indgå i et team, der har ansvaret for at betjene og vedligeholde vores rengøringsmaskiner.

En typisk arbejdsdag

Vi starter samlet med koordinering af dagens opgaver kl. 06.30. Herfra fordeler vi os ud i alle kroge af Den Gamle By for at gøre udstillinger og toiletter rene inden åbning.

Kl. 10.00 har vi fælles spisepause og en masse hyggelige samtaler omkring bordet, inden vi fra kl. 10.30 gør rent på kontor- og personalefaciliteter.

Resten af åbningsdagen er der en eller flere, som bliver og passer byens gæstetoiletter. Arbejdsdagene varierer derfor i længde efter et fast fireugers-rul.

Arbejdstid

Den Gamle By holder åbent 365 dage om året. Af den årsag har vi hver især vagter i minimum én af weekenderne i vores rul samt enkelte helligdage.

Stillingen er normeret til 25 timer om ugen, og der skal påregnes ekstra travlhed i sommer- og juleperioden.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vores forventninger til dig
  • Du har flair for rengøring med og uden maskiner
  • Du har en god fysik
  • Du trives i både selvstændigt arbejde og i samarbejde med kolleger
  • Du er god til at sætte dig i gæstens sted
  • Du har et personligt drive og en holdånd, der smitter positivt af på dine omgivelser
  • Erfaring med rengøring er en fordel, men uanset, om du har det eller ej, bliver du lært grundigt op i vores procedurer
  • Du skal have erfaring med arbejde og vedligehold af gulvmaskiner
  • Da vi også en gang imellem fungerer som guider for vores gæster, er det et krav at du taler dansk og også gerne engelsk
Vi tilbyder
  • Fastansættelse i en humørfyldt serviceafdeling i en velfungerende organisation
  • En langsigtet, stabil og gennemarbejdet vagtplan med høj fleksibilitet
  • En arbejdsdag, hvor du har stor medindflydelse på prioritering af dagens opgaver
  • Rengøringsopgaver ud over det sædvanlige i enestående omgivelser
  • Et kollegafællesskab med et fantastisk sammenhold

Spørgsmål

Sidder du med et spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Mads Damsø på e-mail mada@dengamleby.dk eller tlf.: 4185 0846.

Ansøgning og samtaler

Send en kort, motiveret ansøgning og CV via QuickApply på Jobindex snarest muligt og senest søndag 25. maj 2025. Hvis du foretrækker at sende en videoansøgning, skal du sende den til job@dengamleby.dk og notere i din ansøgning via Jobindex, at du har sendt en videoansøgning separat.

Vi holder samtaler fredag 6. juni 2025. Tiltrædelse senest 1. september 2025.

Vi håber at finde en ny kollega, som kan se sig selv i Den Gamle By i mange år fremover.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentak Rengøring ApSplaceAarhus
Rengøringsassistent søger til fast stilling i Aarhus området. Arbejdsstedet er varierende. Arbejdet er primært rengøring af byggerier og flyttelejligheder, afløsning ved ferie og sygdom. Og andet frafaldende arbejde. ca. 20-30 timer om ugen...
apartmentKVR DjurslandplaceAuning, 32 km fra Aarhus
Vil du have fri hver weekend, varierede arbejdsdage og en hverdag med frihed under ansvar? Er du grundig, mødestabil og trives med en varieret hverdag? Så er denne stilling måske noget for dig! Vi søger en rengøringsassistent for vores kunde...
apartmentMÅRSLET KIRKEplaceMårslet, 10 km fra Aarhus
Mårslet Kirke søger en rengøringsassistent til et deltidsjob - 2 dage á 5 timer. Arbejdet foregår både i sognehuset og i kirken. De to dage har ligget torsdag og fredag, men kan placeres efter aftale. Vi stiller ingen særlige krav til uddannelse....