Sygeplejerske: Bliv en del af vores super faglige sygepleje i Vanløse/Brønshøj/Husum - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Kan du lide at arbejde tværfagligt og teambaseret, og brænder du for at skabe sammenhæng i borgernes møde med hjemmeplejen/sygeplejen – så læs videre.

Vi søger sygeplejersker, som har lyst til at være med til at fremtidssikre den kommunale sygepleje i forhold til de nye reformer på sundheds- og ældreområdet.

Vi er optagede af, hvordan vi i sygeplejen kan være en integreret del at de tværfaglige teams med hjemmeplejen, visitationen og terapeuterne – og samtidig sikre, at der er rum for et monofagligt miljø, der retter sig mod de borgere, som kun får sygepleje, går i klinik eller har private leverandører.

Vi mangler sygeplejersker med lyst til at deltage i forankringen af en organisering, der tilgodeser borgerens behov optimalt og samtidig har fokus på det faglige miljø for sygeplejen.

Vi har fokus på at have et højt specialistniveau, så vi udover basissygeplejen kan varetage højt specialiserede opgaver. Vi kunne derfor godt bruge nye kolleger, der allerede har specialviden inden for områderne demens, ernæring, faldforebyggelse, klinisk vejledning og inkontinens.

Vi arbejder også med at øge andelen af borgere, der går i klinik, og vil derfor også meget gerne høre fra dig, hvis en stilling som kliniksygeplejerske kunne være lige dig.

Men du er også mere end velkommen til at søge, hvis du brænder for den mere basale sygepleje – og vi har gode introduktionsforløb og muligheder for, at du kan specialisere dig hen ad vejen.

Så har du lyst til at
  • at være en del af et sygeplejeteam med stærk faglighed og fokus på fællesskab og kollegialt gruppesamarbejde
  • tage ansvar for forandringer og bidrage til et stærkt tværfagligt miljø i Vanløse/Brønshøj/Husum (VBH)
  • indgå positivt og åbent i alle samarbejdsrelationer

og er du klar til at dele din viden og dine refleksioner som vejleder, sparringspartner og rollemodel for kolleger også fra andre faggrupper?

Så tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling i et højt sygeplejefagligt miljø, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for nytænkning i ældreplejen med vægt på faglighed og det tværfaglige samarbejde omkring borgeren.

Om jobbet

Hverdagen i Sygeplejen VBH er både præget af stor faglig selvstændighed og en forventning om, at mødet med borgeren løses i et tværfagligt miljø.

Vi er selvvisiterende til sundhedslovsydelser og er forløbsansvarlige for egne borgere. Variationen af sygeplejeopgaver er stor, ofte med komplekse problemstillinger og opgaver.

Det er derfor en vigtig forudsætning, at du besidder et solidt fagligt fundament og engagement, og at du formår at iværksætte sygeplejefaglige indsatser ud fra den enkelte borgers behov og kulturelle baggrund.

Arbejdsopgaverne er fordelt mellem grundlæggende sygeplejeopgaver som fx insulin- og medicindosering, injektioner og specialiserede sygeplejeopgaver som I.V.-behandlinger, parenteral ernæring, telesår, fald og akut dårlige borgere samt sygepleje til borgere i palliative forløb.

Vi er en stabil gruppe sygeplejersker – og ud over det faglige miljø og kollegial sparring prioriterer vi også et godt socialt miljø og en god stemning på arbejdspladsen.

Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, og vi sætter en ære i at skabe et godt studiemiljø for vores studerende. Flere af dem vælger at blive vores kolleger efter endt uddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold

Vi søger både til faste stillinger og til barselsvikariater.

Stillingerne er på 37 timer/uge med weekendvagt hver 4. uge. Mødetiden er primært kl. 7.30-15.30. En vagt møder ind kl. 7.00-15.00, enkelte aftenvagter kan forekomme, men meget sjældent.

Du bliver tilknyttet Vanløse- eller Brønshøj/Husum-klyngen og bliver en del af et fast team omkring borgerne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Da du skal cykle rundt, er det vigtigt, at du trives med det. Akutvagten har bil stillet til rådighed, så kørekort er en fordel, men ikke en forudsætning.

Det er et krav, at du har dansk autorisation til at virke som sygeplejerske.

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information

SMS eller ring til os, så tager vi en snak om dine muligheder hos os!

Så ring eller send en sms til leder af sygeplejen i Husum Tina Rasmussen Sekyi på 21 57 12 71 eller leder af sygeplejen i Vanløse Charlotte Brejnebøl på 24 52 44 51, hvis du vil høre mere om stillingen. Du er også altid velkommen forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Du bedes uploade CV og autorisation sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 17. marts 2025

Der holdes samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

apartmentRegion SjællandplaceRoskilde, 32 km fra København
Weekendvagt hver 6. uge - Sygeplejerske til Urinvejskirurgisk Afdeling i Roskilde Urologisk Afdeling er specialiseret i urinvejskirurgi, og vi søger en sygeplejerske til vores sengeafdeling i Roskilde – og du får kun weekendvagt hver 6. uge. Måske...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  12.  03.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Er du uddannet sygeplejerske? Og sætter du baren højt...
apartmentLægehjørnetplaceKøbenhavn
der også afspejler sig i indretningen, hvor lokalerne alle ligger rundt om venteområdet. Hvis du har erfaring som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og du trives med at arbejde selvstændigt og gerne tager ansvar samt initiativ, så kan denne stilling...