Sygeplejerske til udekørende hjemmesygepleje - barselsvikariat
Kan du tilbyde høj faglighed og kvalitet i din opgaveløsning? Kan du planlægge, prioritere og koordinere i en hverdag hvor ingen dage er ens. Så er et barselsvikariat i den kommunale sygepleje måske noget for dig. Vi søger en engageret og kompetent sygeplejerske til vores team af dygtige kollegaer.
Lidt om os
Du vil blive en del af et team bestående af 4 sygeplejersker og en koordinerende sygeplejerske. Vi har en høj grad af faglig stolthed i arbejdet. Vi arbejder tæt sammen, er engagerede og har humor. Vi hjælper hinanden og arbejder aktivt med at udvikling.Vi lægger vægt på det sociale samvær i dagligdagen, så vi har mulighed for at dele viden. Grin og kage skal der også være plads til.
Distrikt Solhøj ligger i Mern midt i Vordingborg Kommune kun 10 min. fra motorvejsafkørsel. Du kommer til at køre i et naturskønt område. Vi har i delt distriktet op i områder og du vil primært have ansvar for ét område, men vi sparrer sammen om borgerne ved behov.
Sygeplejen i aften- og nattetimerne som kører i hele kommunen, er ligeledes samlet på Solhøj, så der er også mulighed for sparring i vagtskifte.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en afvekslende arbejdsdag, hvor du vil have stor kontakt til såvel borgere som andre tværfaglige samarbejdspartnere. Dine opgaver vil bl.a. være opfølgning på medicinsk behandling, udarbejdelse af sygeplejefaglige handleplaner i samråd med egen læge, tage-imod besøg hos borgere efter sygehusindlæggelse, sårpleje og vurdering af akut dårlige borgere.
Du har tæt kontakt med vores social- og sundhedsassistenter -og hjælpere, som kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med de borgere de kommer hos. Vi afholder triagemøder sammen hver morgen og eftermiddag.
Forløbene er ofte komplekse og vil kræve bredt tværfagligt samarbejde. Der vil være mulighed for en grundig introduktion, så du føler dig klædt på til opgaverne. Vi har ikke en forventning om, at du har kommunal erfaring i forvejen, men for dig kan det selvfølgelig være en fordel.
Vi dokumenterer i journalsystemet NEXUS.
Hvad kan vi tilbyde dig?- En arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling
- Stor indflydelse på eget arbejde
- Et oplæringsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer
- Mulighed for deltagelse i relevant undervisning
- Er mødestabil
- har en positiv tilgang og fokus på et fagligt og socialt fællesskab
- Er selvstændig og en teamplayer, og har fokus på sygepleje med høj kvalitet
- Har en forebyggende og rehabiliterende tankegang
Stillingen er på fuld tid, men timetal kan aftales efter dit ønske. Der er weekendvagt hver 4. uge.
Stillingen er i dagvagt, der vil dog kunne være 2-3 aftenvagter/mdr. Er du mere en natteravn kan de enkelte aftenvagter skiftes ud med nattevagter i stedet.
Barselsvikariatet er til besættelse snarest, dog senest 1. januar 2025. Barselvikariatet løber til 31/10-25 med mulighed for evt. forlængelse
Synes du det lyder som noget for dig. Så søg NU – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er 10. november 2024
Vil du vide mere om os eller om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende distriktsleder Rikke Jensen eller distriktsleder Christina Sterlie på tlf. 55 36 45 45. Har du behov for at tale med en af dine kommende kollegaer står sygeplejerske og TR Regitse Rørbye Andersen til rådighed på tlf.21476605
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4374ec3e)