[ref. s5543618] Engageret tekniker/servicemedarbejder til Hjælpemiddeldepotet i Visitation og Hjælpemidler - Frederiksberg Kommune
Trives du i et miljø, hvor teamwork og service er i højsædet så læs med her:
Om os:Hjælpemiddeldepotet er en del af Visitation & Hjælpemidler, der er en arbejdsplads med 50 kolleger, hvor vi med høj faglighed og engagement visiterer og leverer hjælpemidler og hjemmepleje til borgere i Frederiksberg Kommune.
På hjælpemiddeldepotet står vi for klargøring, levering, reparationer og vedligeholdelse af hjælpemidler. Vi har dagligt åbent for borgere og foretager tilpasninger, reparationer og straks-bevillinger samt giver råd og vejledning. Vi er et team med god energi, der samarbejde godt.Vi har forskellige baggrunde - tømrer, maskinarbejder/klejnsmed, mekaniker, teleteknikker og ergoterapeut – og ser det som en styrke.
Vi har et tæt samarbejde både med borgere og pårørende, visitatorerne i huset, vores transportfirma, kolleger i Frederiksberg samt hjælpemiddelkonsulenter.
Stillingen:Vi søger en engageret tekniker/servicemedarbejder på 12 timer om ugen - din baggrund er ikke det vigtigste, men lysten til at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden samt bidrager til at dagens opgaver bliver løst og borgere bliver hjulpet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
- Have ansvar for at tilrette kørestole.
- Varetage reparationer.
- Vaske og tørre alle former for hjælpemidler.
- Scanne hjælpemidler, som kommer retur fra borgerne.
- Udpakke, registrere og lagerføre nye hjælpemidler.
- Pakke hjælpemidler så de står klar til vores chauffører.
- Sammen med os andre, tage ansvar for at hjælpemiddeldepotet fungerer effektivt som en arbejdsplads, der kan levere den bedste borgerservice i forhold til håndtering af hjælpemidler.
Vi tilbyder:
- En afvekslende, fleksibel arbejdsdag med indflydelse på tilrettelæggelsen af dine daglige arbejdsopgaver.
- Engagerede kolleger i et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
- Grundig introduktion og oplæring.
- Mulighed for udvikling i forhold til varetagelse af opgaver.
- Et læringsmiljø, hvor vidensdeling er en del af kulturen.
- Sociale arrangementer.
Om dig:
- Du er god til at samarbejde og koordinere med dine kolleger, og kan lide at arbejde sammen med andre. Du er grundlæggende struktureret i din tilgang til opgaveløsningen og formår at bevare overblikket i selv travle perioder.
- Du motiveres af at skabe de bedst mulige løsninger sammen med borgerne og dine kollegaer.
- Du har en anerkendende tilgang til kolleger med fokus på ordentlighed.
- Du har it-kendskab på brugerniveau og er fortrolig med brugen af computer og smartphones.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder i hjælpemiddeldepotet, Mikkel Kæmsgaard på telefon: 2898 0050 / e-mail: mika04@frederiksberg.dk
Ansøgningsfristen er den 12. november 2024 med forventet jobstart den 1. januar 2024 eller inden hvis muligt. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 14. november 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.