Speciallæge i almen medicin søges til Klinik for Almen medicin Lemvig & Thyborøn
Regionsklinikken, Klinik for Almen Medicin i Lemvig Sundhedshus, søger en almen medicinsk speciallæge til at indgå i varetagelsen af klinikkens daglige drift sammen med flere gode kolleger. Der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og nedsat tid, men der forventes minimum tre arbejdsdage ugentlig.
Klinikken er i lighed med PLO-klinikker pålagt vagtforpligtigelse. Der er tilknyttet 5 vagtsæt til klinikken.
Klinikken driver udviklingsaktivitet og i en mindre grad forskningsaktivitet, som det er helt frivilligt at deltage i.
Desuden tilbyder vi udover almindeligt medico-teknisk udstyr også avanceret ultralydsscanning.
Vi styrker det faglige fællesskab gennem interne møder som f.eks. personalemøder, undervisning og supervision.
Organisatorisk er klinikken tilknyttet Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup.
Vi forsøger i vid udstrækning at tilgodese den enkeltes ønsker i forhold til arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse samt arbejdets indhold.
Der er mulighed for kompetenceudvikling i klinikken og relevant kursusaktivitet inden for regionens rammer.
Personalemæssigt refererer speciallægen til den ledende overlæge i klinikken. Den ledende overlæge refererer til afdelingsledelsen i Socialmedicin og Rehabilitering. Klinikken har tutorlæge-funktion og har i øjeblikket en intro-læge ansat. Klinikken er også godkendt til at modtage læge i fase 1 og 2-forløb
Klinik for Almen Medicin har ca. 8.900 patienter svarende til 5 lægekapaciteter. Aktuelt deles lægearbejdet mellem 6 fastansatte speciallæger i almen medicin. Klinikpersonalet udgøres foruden lægerne, i Lemvig af 4 sygeplejersker og 4 sekretærer, samt 3 sygeplejersker i Thyborøn.
Klinikken i Lemvig fungerer i tidssvarende velindrettede lokaler med eget stort konsultationsrum til hver læge, og er placeret umiddelbart overfor lokal røntgenafdeling i Lemvig Sundhedshus. Den kommunale sårklinik ligger i umiddelbar tilknytning til klinikken.Desuden er akutsygeplejerskeordningen også blevet etableret i Lemvig Sundhedshus. Klinikken i Thyborøn er beliggende på Ærøvej 1a – hvor lægen også har eget konsultationsrum. Tjenestested er Lemvig.
IT-platform er XMO.
Efter interesse vil der også være mulighed for i kombination med stilling i klinikken at blive tilknyttet Lemvig kommune som praksiskonsulent.
Der er mulighed for at deltage i kørselsordning på strækningen mellem Gødstrup og Lemvig Sundhedshus. Køretiden indgår i din arbejdstid, da taxien har Wi-Fi således at du kan håndtere e-mails, telefonkonsultationer og lign. under transporten.
Efter konkret behov vil der også være mulighed for at få hjælp til at finde bolig i Lemvigområdet.
Vi tilstræber ansættelse med start d. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist tirsdag d. 15. november 2024
Ansættelsessamtaler d. 26. november 2024
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansøgning bør indeholde beskrivelse af kompetencer inden for de 7 lægeroller, som vil danne basis for den lægefaglige bedømmelse.
Ved ansøgning til overlægestillingen, skal der gøres opmærksom på at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.
Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Lotte Jakobsen, lottkj@rm.dk, tlf 6112 1703 eller cheflæge Cathrine Bach catbac@rm.dk tlf. 2421 8724
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.