Administrativ medarbejder til Mølleholmskolen - Høje-Taastrup Kommune
Brænder du for at blive en del af skolens energifyldte knudepunkt, hvor du besvarer henvendelser fra både store og små mennesker i løbet af en dag? Er du garant for, at der bliver holdt snor i enderne i det administrative arbejde gennem en struktureret tilgang?
Så bliv administrativ medarbejder på Mølleholmskolen, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet indbefatter:
- Bogføring i Prisme365, herunder udstedelse af fakturaer
- Kasse- og bankafstemninger
- Elevadministration
- Koordinering og planlægning af 9. klassernes afgangsprøver
- Koordinering af elevbuskørsel
- Bestilling af varer i indkøbssystemet Tellis
- Servicering af ledelse, elever, forældre og lærere
Det er et krav, at du er kontoruddannet eller har erfaring med flere af ovenstående opgaver, så du hurtigt kan tage aktiv del i opgaveløsningen. Vi forventer desuden, at du har et godt kendskab til et eller flere af systemerne: Prisme365, Acadre og Aula - eller at du har mod på at få det.
Skolens ansigt udad til
Skolens sekretariat er skolens ansigt udad til, og det er her, at alle henvendelser fra børn, forældre og ansatte sker - det er nemlig stedet, hvor både børn og voksne har deres gang. Det er derfor vigtigt, at du er glad for både små og store mennesker.
Sekretariatet består foruden dig, af en administrativ medarbejder og en sekretariatsleder, som du kommer til at arbejde sammen med i et åbent kontormiljø. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at arbejde med afbrydelser omkring dig.
Du er en eftertragtet problemknuser med godt humør
Som person er du positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret - og så har du et godt humør, der smitter! Dit skarpe overblik er din store force, og du har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, hvor du får ting til at ske og ubesværet løser ad hoc-opgaver.
Du har en struktureret og samvittighedsfuld tilgang til det administrative arbejde, og formår at skabe overblik for både dig selv og andre. Du kan lide at have travlt og evner at have mange bolde i luften samtidig.
Hvem er vi?
Mølleholmskolen er en moderne folkeskole med flotte fysiske rammer. Vi er 700 elever og 160 ansatte. Skolen er tresporet og rummer desuden en gruppeordning og et heltidstilbud. Derudover har vi en SFO, som er en integreret del af skolen.
Du bliver en del af en sund arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi er udviklingsorienteret, arbejder tværfagligt og samles omkring de faglige miljøer.
Praktiske oplysninger
Jobbet er på 33 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. januar 2025.
Arbejdstiden følger skoleåret (40 skoleuger og to uger i skolernes sommerferie), i alt 42 uger. Det giver en arbejdstid på 35,36 time pr. uge.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i ny løn.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. november 2024
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Vil du vide mere..
… om jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Lis Aaberg Petersen på telefon 43 35 22 94, vi ser også gerne, at du kommer på besøg.
Du kan også læse mere om os på moelleholmskolen.aula.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.