Rengøringsassistent til omsorgscentret Hjortespring
Har du lyst til en afvekslende hverdag?
Vi søger en rengøringsassistent til plejehjemmet Hjortespring. Du har en bred faglig viden om rengøring og gerne erfaring fra plejehjem.
Du vil have ansvar for rengøring på faste områder, men skal også være parat til at træde til andre steder ved behov.
Vi lægger vægt på høj kvalitet, samarbejde og dialog.
Dine opgaver vil bl.a. være udførelse af rengøringsopgaver, opvask og anretning af frokost.
Vi forventer, at du- taler og skriver dansk på et rimeligt niveau
- har lyst til at gøre rent og vil bidrage til, at der er ryddelighed
- er serviceminded, imødekommende, udadvendt og har lyst til at hjælpe andre
- kan arbejde selvstændigt men også sammen med andre
- kan skabe god kontakt og stemning
- arbejder struktureret og systematisk
Vi er et plejehjem med 158 boliger, produktionskøkken og trænings- og aktivitetsfaciliteter. Vi har driftsoverenskomst med Københavns Kommune og er beliggende i Herlev tæt på offentlig transport.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Plejehjemmet Hjortespring | Boliger til ældre i København
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Ansættelse er fra den 1. januar 2025 eller efter aftale, og vi forestiller os, at arbejdstiden er 30 timer ugentligt.
Arbejdstiden vil primært være i tidsrummet fra kl. 7.00-13.00, men der kan være enkelte arrangementer, der ligger om eftermiddagen, om aftenen eller i weekender.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Inge Ferdinand Andersen på 8256 2401.
Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024Samtaler foregår løbende.