Ergoterapeut til Neurorehabilitering København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Brænder du for neurorehabilitering, og/eller har du særlige faglige kompetencer inden for feltet?

Neurorehabilitering – Kbh udvider tilbuddene til borgere med erhvervet hjerneskade, og vi har derfor brug for flere kvalificerede kræfter.

Du har nu chancen for at blive en del af holdet på et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger.

Der er tale om en ergoterapeut til døgnafdeling på anden sal i fast stilling.

Om Neurorehabilitering – Kbh

Neurorehabilitering - Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi er et center i udvikling, der har ca. 190 medarbejdere og ledere med forskellig baggrund.

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, således at de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.

Vi har både en ambulant afdeling samt døgntilbud.

Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.

Vi tilbyder
  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • en inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
  • en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for borgere og pårørende
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling

Om stillingen

På døgnafdelingerne arbejdes der tværfagligt i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner.

Du vil blive tilknyttet en fast afdeling, men vi arbejder på tværs i huset og hjælper hinanden. Afdelingen er placeret på anden sal og har primært borgere over 65 år på både avanceret og specialiseret niveau.

På døgnafdelingerne er der i øjeblikket lørdagsvagt hver femte uge samt senvagt en gang om ugen. Arbejdstiden på senvagter er kl. 11.00-19.00.

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

Dine opgaver som ergoterapeut vil eksempelvis være at
  • skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
  • lave mono og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
  • deltage i tværfaglige møder og konferencer
  • varetage både individuelle træningsforløb samt holdtræning
  • samarbejde på tværs af kommunen med hjerneskadekoordinatorer og visitatorer
  • deltage i udvikling og implementering af indsatser på centret
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende
Vi forestiller os, at du
  • har interesse for neurologien
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens forløb
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde, og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
  • formår at reflektere og dokumentere egen praksis
  • har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsessted: Neurorehabilitering KBH – Stillingen er på Strandvejen 119, 2900 Hellerup.

Bilag

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Mere information

Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade her Neurorehabilitering – Kbh | Københavns Kommune

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ass. afdelingsleder Julie Hoel på 2380 3774 eller afdelingsleder Rie Rosendal på 2037 7067 (ferie uge 7).

Søg via linket senest mandag den 10. marts 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 11-12 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.

apartmentAarhus KommuneplaceViby, 38 km fra København
og en meningsfuld hverdag for alle vores beboere. På Kongsgården har vi i alt 3 ergoterapeuter ansat. Sammen med de to andre ergoterapeuter tager I udgangspunkt i det, der er vigtigt for beboeren, så beboerens hverdag tilrettelægges personcentreret...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og iderig ergoterapeut til en nyoprettet stilling. Du skal brænde for at skabe et levende og inkluderende miljø for beboerne på vores plejehjem, ligesom du skal være interesseret i at arbejde med at skabe og udvikle frivillighed på vores plejehjem...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vil du være med til at gøre en forskel på Møllehuset? Vi søger en engageret, initiativrig og iderig ergoterapeut til en nyoprettet stilling. Du skal brænde for at skabe et levende og inkluderende miljø for beboerne på vores plejehjem, ligesom...