Graduate Program – Bliv fremtidens projektleder inden for grøn energi!

apartmentEnergicenter Nord ApS placeThisted calendar_month 
Placering: Thisted (fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage)
Varighed: 2 år med efterfølgende fastansættelse
Ansøgningsfrist: 17. november 2024

Start: 1. februar 2025

{{

Vi ser frem til at få nye, talentfulde kræfter med på holdet, og du får chancen for at kickstarte din karriere ved at specialisere dig i projektledelse af fremtidens bæredygtige energiprojekter – det perfekte fundament for din fremtid!

Martin Romvig, direktør

}}

Vil du være med til at forme fremtiden?

Er du klar til at tage del i den grønne revolution? Som en del af vores graduate program får du chancen for at drive udviklingen af sol-, vind- og Power-to-X (PtX) projekter og gøre en reel forskel for både miljøet og fremtidens energiløsninger.

Er du struktureret, stærk i dataanalyser, og har du flair for AI-modellering? Drømmer du om at tage det næste skridt mod en karriere som projektleder i en branche, der skaber bæredygtig forandring? Så er vores graduate program lige noget for dig!

Om os

Vi er mere end bare en virksomhed. Vi er en gruppe dedikerede mennesker der brænder for bæredygtig energi. Vi er et familieejet selskab af energientreprenører, der siden 1986 har udviklet, driftet og optimeret vedvarende energiløsninger i Danmark.

Vi er stolte af vores historie og vores succes med at drive forandring og levere løsninger, der gavner både samfundet og miljøet for de kommende generationer. Du kan læse mere her: www.ecn.dk

Graduate Programmet

Du vil blive en nøglespiller i udviklingen af vores grønne projekter og få indblik i alle aspekter af projektledelse. Programmet er struktureret over to rotationer á 12 måneder:

Første år: Dataanalyse og AI-Modellering

Sammen med en anden graduate vil du starte med en grundig onboarding i vores virksomhed og vores projekter inden for sol, vind og PtX. I løbet af det første år vil du fokusere på at:

  • Analysere energiprojekter, teknologier og lovgivning indenfor sol, vind og PtX-løsninger
  • Arbejde med dataindsamling og -analyse for at identificere optimeringsmuligheder
  • Udvikle og implementere AI-modeller, som forbedrer performance i vores projekter
  • Udarbejde datadrevne forslag til optimering af vores energiløsninger
  • Researche og vurdere muligheder for arealanvendelse til fremtidige projekter

Andet år: Projektledelse i praksis

I den anden rotation vil du få et dybere indblik i alle aspekter af projektledelse og komme omkring de forskellige faser i vores energiprojekter. Du vil gradvist få mere ansvar og blive involveret i hele processen – fra udvikling og planlægning til implementering og evaluering. Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse i planlægning, koordinering og eksekvering af projekter inden for sol, vind og PtX
  • Løbende samarbejde med kommuner, jordejere og borgere for at sikre projektets fremdrift
  • Bidrage til projektansøgninger og implementering af forbedringsforslag baseret på dine analyser fra første rotation
  • Få indblik i ressource- og budgetstyring, tidsstyring og projekternes leverancer
  • Evaluere projekters status og resultater i samspil med teamet og vores kunder

Hvad vi tilbyder

Du får et spændende 2-årigt graduate program, der kickstarter din arbejdsliv. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 30 gode kolleger som er drevet af bæredygtige løsninger. Vi tilbyder dig også:

  • Mulighed for at lære hvad der skal til for at blive fremtidens projektleder indenfor grøn energi
  • Personlig og faglig udvikling med feedback som gør dig til en kompetent projektleder
  • En mentorordning, hvor du får tæt sparring og støtte fra erfarne projektledere
  • Deltagelse på projektlederkurser, konferencer, netværk og workshops
  • Gode karrieremuligheder efter programmets afslutning
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdsdage og frihed under ansvar
  • Gode ansættelsesforhold med attraktiv løn, pension, sundhedsforsikring og frokostordning

Hvem er du?

Der kan være mange veje ind i graduate programmet, men vi forestiller os at du har en uddannelse inden for ingeniørfagene, energiteknologi, økonomi, business administration, IT, data, maskinmester eller lignende. Vi lægger også vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske evner og brænder for dataanalyser, AI og nye teknologier som ChatGPT
  • Er motiveret for at arbejde med både dataorienteret og -praktisk projektledelse
  • Brænder for bæredygtighed og den grønne omstilling
  • Har gode kommunikationsevner og en tillidsvækkende personlighed
  • Er nysgerrig af natur og har viljen og evnen til hurtigt at lære nyt!

{{

Vi er stolte af vores bidrag til den grønne omstilling, og det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og har nogle gode arbejdsforhold. Frihed under ansvar er nøgleordet hos os, og vi værdsætter et stærkt fællesskab

Christian Willadsen, adm. direktør

}}

Er du klar til at skabe en grønnere fremtid?

Hvis du vil være med til at forme fremtidens energiløsninger og samtidig kickstarte din karriere, så send os dit CV! Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en SMS til ekstern recruiter Kirsten Nielsen på 6131 2403 for en aftale om et opkald.

Du kan også sende en mail til kn@kirsten-nielsen.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentHjørring KommuneplaceThisted
projektleder, der brænder for at gøre en forskel, har høje ambitioner i forhold til arbejde med natur- og klimaudfordringerne..., og gerne vil gå fra snak til handling. Som projektleder kommer du til at indgå i et tværkommunalt arbejde med udtagning...
apartmentwww.aalborg.dkplaceThisted
Som kommunalt ansat projektleder skal du desuden løbende arbejde med at servicere, understøtte og vejlede forvaltningerne i henhold... Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk...
apartmentAalborg ForsyningplaceThisted
teamledere og 1 afdelingsleder. Herudover tilbyder vi en stor organisation med bred faglig viden at trække på. Om dig... Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk