Sygeplejerske til fast stilling på mave-tarm medicinsk sengeafsnit, Sjællands Universitetshospital, Køge

apartmentRegion Sjælland placeKøge calendar_month 

Er du sygeplejerske med høj faglighed og motiveres du af at gøre en forskel for patienterne? Så har vi stillingen til dig.

Vores afsnit:

Medicinsk sengeafsnit 6 modtager, plejer og behandler både akut indlagte og kroniske patienter indenfor specialerne gastroenterologi (primært patienter med korttarmssyndrom), reumatologi og intern medicin. SUH har regionsfunktion indenfor både gastroenterologien og reumatologien.

Sengeafsnittet har 20 sengepladser fordelt på 1-og 2 sengestuer. Vi arbejder innovativt hvilket afspejles i hverdagen i form af aktiv patientinddragelse fx ”Hvad er vigtigt for dig?”, ”book en stuegang” og udskrivningskoordinatorer.

Vi arbejder med Fundamentals of Care som begrebsramme og udvikler løbende vores sygepleje og patientforløb. Vi søger dig med lyst til og mod på at dele dine gode ideer og nye øjne på opgaverne med os og patienterne.

Du kan forvente:

  • Et alsidigt og spændende arbejde, hvor du får bred erfaring med medicinske patienter
  • Specialisering inden for gastroenterologi og reumatologi
  • Onboardingprogram tilpasset dine forudsætninger
  • Et inspirerende og godt arbejds- og læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling
  • Samarbejde med et engageret og udviklingsorienteret personale
  • Tværfaglig samarbejde med udgangspunkt i patientens behov
  • Tæt samarbejde med speciallæger indenfor specialerne
  • En arbejdsplads, hvor humor er en del af hverdagen

Vi arbejder gennemsnitlig hver 3. weekend i 8-timers vagter, og der er ca. 6-8 vagter på 4 uger. Du har stor indflydelse på egen vagtplan. Vi arbejder sammen i mindre teams og mødes til faste timeouts i hver vagt.

Følg os på Instagram @MedicinskSengeafsnit6suh eller klik her for at se mere af vores hverdag!

Vi søger en kollega, der:

  • Er imødekommende, fleksibel og åben for nye udviklingstiltag
  • Har evnen til at kommunikere med patienter og pårørende så de føler sig set, hørt og forstået
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt kollegialt samarbejde
  • Tør komme med nye ideer og indgå i faglig dialog, så vi kan udvikle og lære sammen - for sammen er vi bedst
  • Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring spiller ingen rolle. Alle er velkomne og får grundig introduktion
  • Evt. ønske om andet ugentligt timetal kan imødekommes

Samtale: afholdes løbende, senest 27/05/2025.

Du har mulighed for at uploade en video i stedet for at sende en skriftlig ansøgning

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentRegion SjællandplaceKøge
SYGEPLEJERSKE SØGES TIL OPVÅGNINGSAFSNITTET, SUH, Køge. Sygeplejerskerne på Opvågningsafsnittet i Køge søger ny kollega. Har du lyst til at arbejde i en veksling mellem postoperativ og akut sygepleje? Være en del af et super godt team...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  15.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt til Slottet med regnbuen, hvor døren er åben...
apartmentRegion SjællandplaceKøge
Sygeplejerske til ØNH sengeafsnit, SUH, Køge, 1 årigt barselsvikariat Har du lyst til en afvekslende hverdag med fokus på både korttidspleje, længerevarende forløb og tværfagligt samarbejde, så er tilbuddet her: Vi er et sengeafsnit med stor...