Har du lyst til at uddanne fremtidens medarbejdere inden for organisation, supply chain og salg?
IBA Erhvervsakademi Koldings merkantile uddannelser er Markedsføringsøkonom, Professionsbachelor i International handel og markedsføring og Professionsbachelor i E-Handel.
Vi søger en ny kollega til at undervise på en eller flere af disse uddannelser. Du bliver en del af et team sammen med 13 andre adjunkter og lektorer. Vores nye kollega skal undervise inden for et eller flere af følgende områder:
- Organisation
- Supply Chain
- Salg
- Projektstyring
Fagene spiller en central rolle i de studerendes forståelse af virksomhedens forretning og kobling til markedsføring, og er derfor vigtige for at skabe en stærk profil.
Det er områder, som har udviklet sig meget gennem de sidste år, og vi forestiller os, du kan tage de nyeste impulser og idéer med ind i din undervisning.
De merkantile uddannelser
Vi målretter vores uddannelser mod de små og mellemstore virksomheders behov for marketing medarbejdere, som kan indgå i et samarbejde med andre, løfte flere typer af opgaver og finde løsninger på de opgaver, de møder.
Vi lægger vægt på en praksisnær tilgang til undervisningen, og en stor del af den foregår i samarbejde med andre faggrupper. Undervisningen er i stor udstrækning tilrettelagt som tværfaglige forløb og foregår i samarbejde med relevante aftagervirksomheder.
Arbejdsopgaverne
Du har stor indflydelse på din dagligdag og deltager sammen med afdelingens øvrige medarbejdere både i tilrettelæggelse af den daglige undervisning og den fremtidige udvikling af uddannelsens profil og akademiet som helhed.
Arbejdsopgaverne er:
- Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen – både i de selvstændige fag og i tværfaglige undervisningsforløb.
- Vejledning i forbindelse med større projekter og hovedopgaver.
Derudover består dit arbejde som underviser også i at sikre uddannelsernes videngrundlag til gavn for både de studerende og for det erhvervsliv, de får job i efter uddannelsen.
Dette sker via:
- Ajourføring af dine egne kompetencer gennem interne og eksterne kurser og andre videnaktiviteter.
- Produktion, fremskaffelse og omsætning af ny viden ved at du selvstændigt eller i samarbejde med kolleger gennemfører forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter.
Hvis du ikke allerede er lektorbedømt, vil du blive ansat som adjunkt og skal i løbet af de første tre år gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb med fokus på pædagogisk udvikling og videnarbejde, herunder forskningsmetodologi. Du vil i forløbet få tilknyttet en vejleder både omkring det pædagogiske såvel som forskning.
Profil
Du er cand.merc., cand.negot eller har tilsvarende kompetencer gennem en videregående uddannelse på kandidatniveau. Du kan sætte din faglighed i spil over for studerende og kolleger på en måde, hvor du gør det komplekse let forståeligt.
Du har relevant viden og erfaring fra dit tidligere og/eller nuværende arbejde i en HR-afdeling, supply chain funktion, salg eller lignende. Vi forventer ikke, du har praktisk erfaring med alle de nævnte fag.
Du interesserer dig for mennesker og relationer og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Samtidig er det en fordel i jobbet som underviser, at du har en analytisk og struktureret arbejdsform, da der ofte er mange bolde i luften. Du er rummelig, men forstår at sætte grænser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervslivet og kan trække på cases, eksempler og virksomhedskontakter, som kan inddrages og omsættes i undervisningen.
Hvis du allerede har erfaring med undervisning og/eller erfaring indenfor relevant anvendt forskning (Ph.D.), er det kun et plus.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuldtid, og der ønskes tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og forhandlingsberettiget organisation.
Arbejdssted
Som ansat på IBA Erhvervsakademi Kolding indgår du i et godt arbejdsmiljø i vores nye moderne bygning på havnen i Kolding. Du bliver en del af en professionel, humørfyldt og socialt orienteret organisation, hvor der er god plads til individet med respekt for helheden.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 18. november kl. 12.00. Ansøgninger indsendes via elektronisk link. Samtaler forventes afviklet 22. og 25. november 2024.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at komme forbi og møde dine nye kolleger, er du velkommen til at ringe til uddannelseschef Mikael Rasmussen på tlf. 25 28 41 62 eller mail mir@iba.dk.
På IBA ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund.