Social- og sundhedshjælperelever til start uge 12/2025

apartmentTønder Kommune placeTønder calendar_month 

Vi søger social- og sundhedshjælperelever til start uge 12/2025

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en uddannelse, hvor faglighed og gode karaktetræk er i højsædet.

Arbejdsområde

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en vekseluddannelse med tre skoleperioder og to oplæringsperioder henholdsvis på plejecenter og i hjemmeplejen i Tønder Kommune. Når du har gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan du søge et arbejde, hvor du selvstændigt og sammen med andre gennemfører omsorgsopgaver, elementære plejeopgaver og yder praktisk og personlig hjælp til menneskers daglige livsførelse.

En social- og sundhedshjælper arbejder blandt andet med følgende opgaver
  • praktisk og personlig pleje
  • sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter
  • kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion
  • aktivitet og rehabilitering
Læs mere om uddannelsen på
  • Tønder Kommunes hjemmeside
  • SOSU-Syd's hjemmeside
Hvor
  • Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa. Den praktiske del af uddannelsen foregår i Tønder Kommune.
  • Du skal være indstillet på, at dine oplæringssteder kan ligge i hele Tønder Kommune, og derfor skal du skal kunne transportere dig til de forskellige oplæringssteder og være der til arbejdstids begyndelse og afslutning.
Varighed
  • Uddannelsens samlede varighed er 1 år og 2 måneder.
  • Du kan søge godskrivelse for noget af oplæringen, hvis du har tilstrækkelig erfaring inden for området.

Optag på uddannelsen

For at komme i gang med uddannelsen skal du indgå et ansættelsesforhold og en uddannelsesaftale med Tønder Kommune. Du kan komme i betragtning til en uddannelsesaftale, hvis du har bestået eller når at bestå grundforløb 2 inden ansættelsestidspunktet, eller har bestået en gymnasial uddannelse.

Som social- og sundhedshjælperelev sørger vi for, at du får et oplæringssted og du får løn under hele uddannelsen.

Vi forventer, at du
  • er engageret i din uddannelse og formår at udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet
  • har interesse i at bidrage til livskvalitet for mennesker, der har brug for professionel hjælp i form af pleje og rehabilitering
  • har en positiv tilgang til tværfagligt samarbejde
  • er positiv, ansvarlig og initiativrig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • er indstillet på at overholde arbejdsmarkedets regler og krav, og er villig til at indgå i et arbejdsfællesskab
  • kan arbejde i forskellige vagter (dagvagt fra kl. 7, aftenvagt og eventuel nattevagt).
Vi tilbyder
  • spændende og moderne oplæringssteder fordelt i hele Tønder Kommune, hvor velfærdsteknologien anvendes i det daglige samarbejde med borgerne
  • et velfungerende og engageret vejlederteam med høj faglighed
  • et miljø hvor eleverne prioriteres højt
  • struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløb.
Løn- og ansættelsesforhold
  • Elev- og voksenelevløn gives i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.
  • Hvis du er over 25 år og søger voksenelevløn, skal du huske at vedlægge dokumentation i din ansøgning for ansættelser, som er relevant i relation til dette.
  • Hvis du er over 25 år og vil undersøge muligheden for voksenlærlingeløn, så skal du kontakte Jobcenteret, hvor du bor, og vedlægge dokumentation for, at du kan modtage dette.
Ansøgning
  • Ansøgningsskema, CV, uddannelses-, arbejds- og opholdstilladelse (hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen), eksamens- og ansættelsesbeviser samt anbefalinger mv. skal vedlægges ansøgningen for at kunne komme i betragtning til stillingen.
  • Hvis du er over 25 år, skal du huske at vedlægge din realkompetencevurdering (RKV) til din ansøgning. RKV har du fået lavet på en Social- og Sundhedsskole forud for at du søger ind på grundforløb 2.
  • Du skal vedlægge dokumentation for, at du er i gang med grundforløb 2 eller eksamensbevis herfor.
  • På grundforløb 2 har du været i en uges oplæring. Evalueringsskema herfra må du også meget gerne vedlægge som dokumentation.
  • Du må også gerne forud for en ansættelsessamtale, have lavet aftaler med en referenceperson fra tidligere relevant ansættelse inden for plejeområdet.
  • Foruden denne ansøgning om uddannelsesaftale, skal du også søge om optagelse på Social- og Sundhedsskolen. Dette gøres på www.optagelse.dk
Ansøgningsfrist
  • Til start i uge 12/2025 er ansøgningsfristen den 1. december 2024.
  • Vi forventer at ansættelsessamtaler bliver gennemført løbende i ugerne 50-51/2024.
  • Du modtager endeligt svar på din ansøgning senest i uge 2/2025.

Tønder Kommune, som er ansættende myndighed og Social- og Sundhedsskolen Syd behandler i fællesskab ansøgninger fra de ansøgere, som bliver tilbudt ansættelse i forhold til kompetencevurdering og eventuel godskrivning for teori og oplæring.

Afslag på ansøgning

Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Tønder Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit personnummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring.

Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Du kan få flere oplysninger hos
  • Sonja Warberg, e-mail sosw@toender.dk, telefon 74 92 94 34
  • Birgit Rasmussen, e-mail birras@toender.dk, telefon 74 92 94 30
apartmentTønder KommuneplaceTønder
Vi søger social- og sundhedshjælperelever til start uge 12/2025 Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en uddannelse, hvor faglighed og gode karaktetræk er i højsædet. Arbejdsområde Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en vekseluddannelse...
apartmentTønder KommuneplaceTønder
Bliv social- og sundhedshjælper/assistentelev - med ansættelse på grundforløb 2 – med start uge 6/2025 Du kan søge om ansættelse som social- og sundhedshjælperelev eller social- og sundhedsassistentelev med start på grundforløb 2, hvis du opfylder...
apartmentAabenraa KommuneplaceAabenraa, 37 km fra Tønder
og sundhedshjælperelev med ansættelse på både grundforløb og hovedforløb. Vi kan tilbyde voksenløn efter gældende regler i hele uddannelsesforløbet. Du skal starte på grundforløb i uge 6 2025 og fortsætte på hovedforløb i uge 31 2025. Grundforløbet foregår på Social...