Vedligeholdelsestekniker
Bliv en del af vores dynamiske vedligeholdelsesteam! Sammen med dine kolleger vil du arbejde med en bred vifte af spændende opgaver og projekter, der giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Vedligeholdelse og reparation af produktionsmaskiner, hjælpeudstyr og andre installationer.
- Mekanisk fejlfinding.
- Optimering og videreudvikling af vores automatiske produktionsanlæg og installationer.
- Dokumentation af udførte opgaver i vores PC-baserede vedligeholdelsessystem (MaintMaster).
- Diverse ad hoc-opgaver af forskellig karakter.
Om dig
Vi søger en engageret og dygtig vedligeholdelsestekniker med en baggrund som maskinarbejder, industritekniker, automekaniker, smed eller lignende. Du har relevant erfaring fra en lignende stilling i en industriel fremstillingsvirksomhed og er bredt funderet fagligt.Kendskab til pneumatik og hydraulik samt en god produktionsteknisk forståelse er en fordel.
Du er en erfaren PC-bruger og forstår vigtigheden af at dokumentere dit arbejde. Som person er du stabil, selvstændig og ansvarsbevidst, og du trives med at samarbejde på tværs af en stor organisation.
Vi tilbyder:
- Løn efter overenskomst og lokalaftale
- Motionsrum
- Kantineordning
- Velfungerende personaleforening
Du vil få et individuelt tilpasset introduktionsforløb, hvor vi lægger vægt på din motivation for hurtigt at blive en dygtig og fleksibel medarbejder.
Kunne du se dig selv i ovennævnte stilling, skal du sende din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg.”
Vi indkalder løbende til samtale og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.
Kontakt: Ved spørgsmål, kontakt vedligeholdelseschef Michel Mathisen på tlf. 7625 6102.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.