Pædagog med passion for streetsport til Ungdommens Hus
Kom med på holdet i Fredericias nye Street Bastion og i arbejdet med unge i alle positioner på Ungdommens Hus. Vi arbejder med fritids- og ungdomspædagogiske værktøjer for at skabe muligheder for deltagelse og udvikling for børn og unge.
I Fredericia sætter vi unges fritidsliv på dagsordenen. Vi skaber udviklende og trygge fritidsmiljøer samt tilbud med engagerede voksne. I arbejdet med vores vision om, at alle unge skal lykkes i livet, er vi optagede af at arbejde sammen med unge, forældre og samarbejdspartnere - både internt og eksternt - for at skabe aktive og meningsfulde fritidsliv, der netop bidrager til dette mål.
Om stillingen og dine opgaver
Du ansættes på Ungdommens Hus, som er en del af Fredericia Fritid, og består af to matrikler - Huset og Bastionen - der ligger side om side. Du vil have din daglige gang begge steder, fordelt med 2/3 af tiden i Bastionen og 1/3 i Huset.
Huset har helt unikke fysiske rammer, hvor den tidligere godsbanegård i dag summer af liv. Her mødes unge i alderen 15-25 år i et miljø præget af pædagogisk relationsarbejde, aktiviteter samt tværfaglige tiltag og arbejdsfællesskaber.
Ungdommens Hus har åbent tirsdag til torsdag kl. 12-22 samt fredag og lørdag kl. 12-23. Der er otte ansatte, hvoraf to – ligesom denne stilling - både varetager pædagogiske opgaver Ungdommens Hus og faciliterer streetsportsaktiviteter.
Bastionen åbnede i november 2024 som vores nye indendørs streetsportsfacilitet, og den har siden været meget velbesøgt. Faciliteterne rummer discipliner som skateboard, rulleskøjter, løbehjul, BMX og parkour. Målgruppen er fra 8 år og op, og åbningstiderne ligger typisk i tidsrummet 14-21.
I hele Huset ser vi forskellighed som en styrke, og vi lægger vægt på aktivt deltagende og nærværende voksne. Samtidig er personalegruppen kendetegnet ved høj faglighed, engagement og masser af gode grin – vi spiller hinanden gode og brænder for vores arbejde
Dine primære opgaver- Udvikling af pædagogisk praksis - Planlægge, deltage i og evaluere den pædagogiske praksis i Ungdommens Hus, herunder udvikling af praksisformer,
- Samarbejde på tværs - Indgå i samarbejde både interne og eksterne aktører på tværs af faggrupper og afdelinger med relevans for de unge, du arbejdes med.
- Tværfaglige projekter og indsatser - Deltage i tværfaglige og sektorielle projekter, samarbejder og indsatser.
- Supervision og faglige møder - Deltage i supervision samt pædagogiske møder i Ungdommens Hus, på tværs i Fredericia Fritid og i Ungeenheden.
- Ferieaktiviteter og events - Være pædagogisk aktiv i FWeeks (ferieaktiviteter for unge) samt eventuelt andre tilbagevendende højdepunkter i løbet af året i samarbejde med Ungdomsskolen.
Hvem er du?
Vi har mange drømme om dine kvalifikationer, men særligt forventer vi:
- Pædagogfaglig baggrund og erfaring med unge - Du har en pædagogfaglig uddannelse og meget gerne konkrete erfaringer med at arbejde med unge fra 15 år og opefter.
- Brænder for streetsport og streetkultur - Du har erfaring med eller stor interesse for streetsport/streetkultur og motiveres af at skabe aktive og engagerende fællesskaber.
- Møder unge og kollegaer med en positiv tilgang - Du er hjælpsom og imødekommende og har en særlig evne til at skabe relationer gennem en positiv og anerkendende tilgang – både til børn, unge, deres familier og dine kollegaer.
- Samarbejdsvillig og helhedsorienteret - Du evner at arbejde helhedsorienteret med fokus på hele den unges liv tillægges betydning og inddrages. Du har erfaring med at samarbejde på tværs og naturligt at inddrage både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Fleksibel og trives med varierende arbejdstider - Du kan arbejde på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen og året, herunder aften- og weekendarbejde, og trives med en fleksibel arbejdsdag.
Sammen finder vi altid en fælles vej videre – en vej, der er endnu bedre end den, vi hver især tænkte på forhånd.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som ny pædagog i Fredericia Fritid og til at gøre dig til en vigtig del af fællesskabet.
Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte: Leder af Fredericia Fritid, Min Guldberg Christensen, 22935491.
Medarbejder i Ungdommens Hus, Thomas Grauslund, 25541195.Send gerne en sms, så kontaktes du hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforholdI henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og blive bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. juni 2025.
AnsættelsessamtaleVi afholder samtaler på Ungdommens Hus den 23. april 2025 fra kl. 15:00.
Send ansøgning online – benyt browseren ChromeFredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist- april 2025.