[ref. k3212400] Pædagogisk leder for indskoling til Lisbjergskolen pr. 1. maj 2025

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Du har hjertet på rette sted og vil bruge det til at videreudvikle

en allerede god skole og attraktiv arbejdsplads.

Vi søger efter en ny leder, der på den ene side sprudler af engagement og gejst, en der tør bruge sin personlighed og være handlekraftig. På den anden side skal du også være mennesket, der er god til at lytte, drage omsorg og inddrage medarbejdere, inden du træffer beslutninger.

Du skal elske og brænde for at være i øjenhøjde med børnene og gøre dem livsduelige.

Lisbjergskolen er en skole, der har sit fundament i vores pædagogiske platform. Skolen er placeret i et aktivt lokalsamfund med familier, der engagerer sig i deres børns skolegang. Lisbjerg By er i rivende udvikling, og skolens nuværende størrelse på 465 børn skal stige til 700 henover de næste år.

Lisbjergskolen er en KRAI-skole og en UNICEF rettighedsskole.

Vi søger en ny pædagogisk leder, der vil være en del af fællesskabet på Lisbjergskolen og være aktivt bidragende til fællesskabet på skolen og i lokaldistriktet. Vi søger en pædagogisk leder for hvem visioner og skoleudvikling klinger skønt – og særligt når det går hånd i hånd med dagligdagen og hverdagens mange driftsopgaver.

Du skal være motiveret for følgende opgaver
  • at varetage ledelsesmæssige opgaver i indskolingen, der hos os er 0.- 2. årgang (undervisning og SFO) samt ledelsesmæssige opgaver der går på tværs; pædagogiske, personalemæssige samt tilhørende administrative opgaver
  • at sætte dig ind i skolens identitet (pædagogiske ståsted) og bidrage med erfaring og visioner for både undervisning og fritidspædagogik
  • at udføre dit lederarbejde i en distriktstænkning (0-18 års perspektiv) – hvilket for os betyder at skabe sammenhængskraft i et tæt samarbejde mellem skolen, dagtilbuddet, klubben, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne
  • at videreudvikle skolens praksis gennem produktionsdidaktik med fokus på kerneopgaven
  • at se og styrke en helhed hvor faglighed og trivsel bliver to sider af samme sag med blik for det hele børneliv – herunder være handlekraftig på elevsager, der kalder på ledelse, så de svære opgaver bliver løst i fællesskab med medarbejderne og forældrene

Du er særligt interessant for os, hvis du som leder:

  • er synlig og nærværende; både i forhold til medarbejderne og eleverne
  • kan skabe følgeskab til skolens visioner og udviklingsområder og til dig som leder
  • kan skabe resultater sammen med dem, som du er nærmeste leder for og sammen med lederteamet - gennem opfølgning og en vedholdenhed omkring igangsatte initiativer
  • kan bringe viden og erfaring vedr. stærke læringsfællesskaber i spil i hverdagen
  • har anerkendende kommunikationsevner i forhold til både elever, forældre, medarbejdere og omverden – er stærk både på skrift og i tale
  • vil være med til at vedligeholde og samtidig udvikle vores fællesskaber præget af tillid, åbenhed, godt humør og gå-på-mod, og hvor der er kort vej mellem medarbejdere og ledere

For at komme i betragtning skal du have en pædagog- eller læreruddannelse. Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventes det at du efter et års tid i jobbet har lyst til at påbegynde uddannelsen for at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Martin Appel Loft

på telefon 29 20 41 01.

Der er en forventning om, at du kontakter skoleleder inden ansøgningsfristen for uformel samtale og evt. rundvisning.

Ansættelsesudvalgets sammensætning:

  • Skoleleder Martin Appel Loft
  • Pædagogisk leder Lars Kramers
  • Pædagogisk leder Vibeke Kongensgaard
  • Konst. SFO-leder Martin Engsted
  • Medarbejderrepræsentant & TR for lærerne Torben Ø. Jakobsen
  • Medarbejderrepræsentant og TR for pædagogerne Kasper Huus Pedersen
  • Medarbejderrepræsentant og koordinator for indskolingen Anita Kortegaard
  • Forældrerepræsentant Janani Thayan

Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for at vurdere ansøgerne ved 2. samtalerunde:

  • Den skriftlige ansøgning
  • Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde
  • Test og kompetenceafklaringen foretages hvis man går videre til 2. samtale
  • Referencer som skoleleder indhenter efter anden samtalerunde
  • Opgavebesvarelsen og det personlige indtryk fra 2. samtale

Tidsplan for ansættelsen

Ansøgningen sendes via rekrutteringssystemet senest tirsdag den 18. marts 2025 kl. 12.

Ansættelsesprocessen foregår over to runder. De kandidater, som bliver udvalgt til anden samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre hhv. en kognitiv- og en personlighedstest mellem første og anden samtale. Foruden test vil de udvalgte kandidater også få stillet en opgave, som skal fremlægges ved anden samtale.

Torsdag den 20. marts 2025 samles ansættelsesudvalget og beslutter, hvilke kandidater der indkaldes til første samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
  • 1. samtalerunde afvikles med op til fire ansøgere mandag den 24. marts 2025 i tidsrummet 13:00 – 18:00
  • Test og kompetenceafklaringssamtale af de udvalgte ansøgere til anden samtalerunde. Dette finder sted mellem de to samtalerunder.
  • 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere torsdag den 27. marts 2025 i tidsrummet 16:00 – 19:00

Ansøgeren forventes at tiltræde 1. maj 2025.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 41 km fra Aarhus
Vi søger en pædagogisk leder, som brænder for dagplejen og som vil være med til at udvikle dagplejen som et fortsat unikt dagtilbud for de små børn - både nu og i fremtiden. Den kommunale dagpleje i Silkeborg Kommune er en del af et samlet...
apartmentAarhus KommuneplaceBeder-Malling, 11 km fra Aarhus
et tidspunkt med pædagogisk leder Joan. OM OS Vi er vilde med at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og vi har fokus på faglighed og til stadighed udvikling af den pædagogiske praksis. Herunder følger vi med i det at være barn og børnefamilie i den aktuelle...
apartmentBørnehuset RegnbuenplaceRanders, 35 km fra Aarhus
personalemøderne og når I sidder til pause? For mere information om Dagtilbud Nordvest, kan du besøge Børnehuset Regnbuens hjemmeside. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder fra Regnbuen, Karina Skjødt på mobil 21 79 62 47...