[ref. l6545724] Servicetekniker til kundeservice - med interesse for motorer og batteriteknologi
Texas A/S sælger produkter til haven – både til private og professionelle. Vores dygtige serviceafdeling er en af grundstenene i TEXAS’ succes som leverandør af havemaskiner.
Du har et par års erfaring med betjening af private/professionelle kunder fra værksted / servicecenter / callcenter, eller du har butikserfaring med salg af produkter til kunder. Du er glad og smilende i telefonen. Du kan holde mange bolde i luften også i stressede situationer.Du kan kommunikere flydende på dansk og gerne på engelsk.
Du er vokset op med IT, værktøjskassen er i orden, og du ser muligheder fremfor begrænsninger. Du er teknisk minded, og er god til at sætte dig ind i kundens udfordringer.
Du er lærenem og kan selvstændigt sætte dig ind i ny viden og finde løsninger på kundens problemer. Du kommer til at arbejde i et uformelt team, i et firma hvor tingene i perioder går stærkt, og hvor der er kort fra idé til handling.
Dine primære opgaver vil blive at:
- Besvare tekniske spørgsmål på mail og telefon fra faghandel/byggemarkeder/private, primært fra Danmark.
- Opbygge teknisk indsigt i vores produkter herunder fejlfinding og problemløsning.
- Håndtere reklamationer og finde løsninger.
- Hjælpe kunderne med at finde de rigtige reservedele.
- Deltage/afholde i servicekurser for serviceværksteder.
- Opbygge relationer til servicepartnere i Danmark, via kommunikation og besøg.
- Reklamationsrapporter og kvalitetsfeedback til indkøb.
- Hjælpe med gennemgang af returvarer og evt. beskadigede varer.
En stor del af tiden (især i vores højsæson) vil arbejdstiden foregå på kontoret foran en skærm og telefon. Men der kan i perioder også være behov for at være på værkstedet med tjek af returvarer og lign.
Det er en fordel, hvis man er teknisk interesseret og har lidt erfaring med småmotorer og/eller lithium batterier.Udover egne Texas-produkter importerer vi også GPS robotplæneklippere fra Sunseeker Elite, hvor det kan være nødvendigt at koordinere evt. fejlfinding eller reparationer direkte med leverandøren og assistere vores sælgere med teknisk support.
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer.
- Pensionsordning.
- Et job i en dynamisk og international virksomhed med masser af faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- En flad organisation hvor nye, gode initiativer hurtigt kan realiseres.
- Et selvstændigt job, hvor du vil få mulighed for at bruge dine faglige kompetencer og udvikle disse.
- Moderne lokaliteter i nyere administrationsbygning med åbent kontorlandskab og en fri og uformel omgangstone.
Vi lægger hovedvægt på følgende kvalifikationer:
- Erfaring med kundeservice/kundekontakt.
- Interesse for/erfaring med teknik, motorer og batterier.
- Taler og skriver godt dansk og engelsk.
- Kan bevare roen og tale med alle slags kunder.
- Kan operere selvstændigt og finde løsninger med kunderne.
- Fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats.
- Gode IT-kvalifikationer i Office-pakken (Word, Outlook og Excel).
Du vil indgå i et salg- og serviceteam med 9 andre kollegaer.
Kontaktperson og ansøgningsfrist
Kunne ovenstående være dig, send da venligst en ansøgning med CV og relevante papirer, mrk.
”Servicetekniker” til salgschef Nicolai Lydal: job@texas.dk.
Stillingsannoncen løber til vi har fundet den rigtige person.
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!