Erfaren teknisk servicemedarbejder til Skivehus Skole

apartmentSkivehus Skole placeSkive calendar_month 

Vores tekniske serviceleder skal have hjælp. Vi søger derfor en dygtig servicemedarbejder som sammen med Peer kan levere god service og bidrage til et godt skolemiljø for vores elever, personale og fritidsbrugere.

Jobbet

Du vil opleve en varieret hverdag med stor kontaktflade til elever og ansatte, leverandører og fritidsbrugere.

Der er tale om et meget alsidigt job med mange forskellige arbejdsopgaver. Skolen har mange forskellige aktiviteter og der kan forekomme aftenarbejde.

Hovedopgaverne vil være
  • vedligeholdelse og drift af bygninger og udearealer
  • tilsyn med tekniske anlæg herunder varmestyring og ventilation
  • mindre reparationer ude og inde
  • opstillinger og klargøring af lokaler til arrangementer på skolen
  • pasning af grønne arealer som f.eks. klipning af buske, græsslåning, beskæring af træer
  • snerydning og saltning af stier og gangarealer
  • affaldshåndtering

Skolen og bygningerne

Skivehus Skole er bygget og taget i brug i 1978. Vi har et bygningsareal på ca. 9.200 m2 – inkl. idrætshal. Skolen er i et plan og opdelt med 3 klynger.

Desuden er der SFO i kælderen. Herudover har vi store græsarealer og store områder med træer og buske. Vi har p.t. knapt 500 elever og ca. 70 personaler.

Kvalifikationer
Vi forestiller os at du er
  • en person med god teknisk indsigt og et praktisk håndelag – gerne med en håndværksmæssig baggrund som elektriker, tømrer, uddannet ejendomsservicetekniker el.lign.
  • er indstillet på at arbejde et sted, hvor børn er en stor del af dagligdagen
  • god til at arbejde selvstændigt og tage initiativ til at løse opgaver
  • god til at samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • kvalitetsbevidst med sans for detaljer og sætter en ære i veludført arbejde
  • god til IT. Gode ITkundskaber vil være et stort plus
  • en person med godt humør der trives i et hus med mange børn, unge mennesker og personale
Vil du vide mere om stillingen eller aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte os
  • Skoleleder Marlene Rosgaard, telefon 20 22 53 09
  • Teknisk Serviceleder Peer Vestergaard Povlsen, telefon 25 47 73 00
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være fra januar 2025 – eller hurtigst muligt. Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2024. Vi holder samtaler i uge 48.

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.

Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

apartmentPlejecenter SolvangplaceNykøbing Mors, 27 km fra Skive
Teknisk servicemedarbejder "pedel" søges til Plejecenter Solvang i Aars. Vi søger en pålidelig og serviceminded Teknisk... kollegaer og samarbejdspartnere, både internt og eksternt Teknisk servicemedarbejder "Pedel" søges til Plejecenter Solvang...
apartmentEjendomsservice, Distrikt NordøstplaceViborg, 26 km fra Skive
distrikter i et samlet Ejendomsservice. Vi søger 1 teknisk servicemedarbejder til distrikt Nordøst i det nye Ejendomsservice, som er sat i drift den 1. august 2023. Du bliver en del af et teknisk serviceteam på 10-15 medarbejdere. Ejendomsservice...
apartmentVesthimmerlands KommuneplaceNykøbing Mors, 27 km fra Skive
Stillingsbeskrivelse Teknisk servicemedarbejder "Pedel" søges til Plejecenter Solvang i Aars. Vi søger en pålidelig... og serviceminded teknisk servicemedarbejder, der har et godt humør, er udadvendt og som kan lide at arbejde blandt ældre mennesker...