Oversygeplejerske til Brystklinikken og Patienthotellet, Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

apartmentRegion Midtjylland placeAarhus calendar_month 

Vi søger en erfaren og engageret oversygeplejerske, der ønsker at være en central del af den fortsatte udvikling af Brystklinikken og Patienthotellet i Plastik- og Brystkirurgi, AUH.

Om stillingen

Som oversygeplejerske vil du få en central rolle i at lede og videreudvikle de to afsnit. Sammen med den nye ledende overlæge og den ledende lægesekretær vil du stå i spidsen for at udvikle Brystklinikken og sikre dens integration i den plastikkirurgiske onkoplastik.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledelse og medarbejdere, hvor du får mulighed for at præge både den faglige udvikling og arbejdsmiljøet i afdelingen.

Du vil være ansvarlig for at sikre en effektiv og patientsikker drift, koordinere opgaver, og arbejde tæt sammen med de tværfaglige teams og de øvrige kliniske afdelinger. Derudover vil du få mulighed for at arbejde med tværgående ledelse, udvikling af sygeplejefunktionen og sikre fortsat kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Vi tilbyder
  • en spændende og udfordrende hverdag i en afdeling i udvikling, hvor innovation og tværfagligt samarbejde er nøgleord
  • en tæt ledelsesmæssig samarbejdsrelation med den ledende overlæge og den ledende lægesekretær
  • et højt grad af medindflydelse på afsnittenes udvikling og strategi
  • muligheden for at arbejde i et fagligt stærkt miljø med engagerede medarbejdere
  • onboarding forløb sammen med den ledende overlæge og et lederudviklingsforløb i tæt samarbejde med de nærmeste samarbejdspartnere.

Om afdelingen

Plastik- og Brystkirurgi er en af de 10 kirurgiske afdelinger på AUH, og afdelingen består af cirka 100 medarbejdere. Du bliver leder for ca. 22 sygeplejersker fordelt på de to afsnit.

Brystklinikken modtager årligt ca. 500 patienter primært med brystkræft. Sygeplejen i Brystklinikken omfatter specialiseret kræftsygepleje med selvstændige konsultationer, postoperative samtaler, observationer og instrumentelle opgaver. Der er et tæt samarbejde med brystkirurger, fysioterapeuter og tværgående afdelinger som Mamma Radiologien, Patologisk Afdeling, Kræftafdelingen og Operationsgangen Øst 2.

Patienthotellet, der blev etableret i 2020 som en sammensmeltning af de tidligere Patienthoteller fra THG, NBG og Skejby, har i dag 43 værelser. Patienthotellet tænkes ind som et strategisk led i transformationen af patientforløbene på AUH. Patienthotellet har derfor en stor betydning for overgangen fra sengeafsnit til patientens udskrivelse.

Sygeplejersker sikrer hver dag en bred opgaveportefølje på Patienthotellet. Opgaverne dækker både basal og specialiseret sygepleje samt mere administrative og koordinerende opgaver i relation til det at drive et hotel med mange forskellige samarbejdspartnere.

Vi søger en oversygeplejerske, som
  • har dokumenteret ledelseserfaring og gerne en relevant videreuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • har erfaring med koordinering af kræftforløb og klinikdrift
  • har visioner for udvikling, med fokus på tværfaglighed, kompetenceudvikling og transformation
  • har erfaringer med understøttelse af forskning
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og er i stand til at skabe samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger
  • ønsker at arbejde med delegeret ledelse og styrke psykologisk sikkerhed i teamet
  • evner at balancere mellem at give medarbejderne frihed til at udnytte deres faglige kompetencer og sikre en struktureret, patientsikker drift
  • er empatisk, struktureret og i stand til at lede.
  • kan udfordre eksisterende arbejdsgange og samtidig skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen som oversygeplejerske indplaceres under afdelingsledelsen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51, 2024.

Ansøgnings- og ansættelsesproces

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Jesper Skyttehave Rytter på 4015 7496 eller via på jesper.rytter@auh.rm.dk.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan læses her.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV samt øvrige relevante bilag.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Bliv en del af holdet i Logistik & Forsyning Brænder du for at hjælpe andre? Elsker du at være en del af et team? Nyder du frihed under ansvar i arbejdet, så har du nu muligheden for at blive en del af holdet. Logistik & Forsyning, der hører under...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
niveau? Så er det dig, som vi søger. På Aarhus Universitetshospital leder vi efter en stærk profil, som vil være med til at redde liv med data ved at bygge bro mellem data og en klinisk hverdag. Du bliver en del af en arbejdsplads, der byder...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
til vores team til AUH Vagten, som er en del af Forsyning & Service på Aarhus Universitetshospital. Som sikkerhedsvagt vil du have en central rolle i at sikre tryghed for både patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalet. Vores speciale er bl.a...