Fodlænken får ny opgave. Fodlænkeafdelingen i Kolding søger derfor nye medarbejdere til faste stillinger
Vi søger medarbejdere til vores fodlænkeafdeling i Kolding. Stillingerne er til besættelse henholdsvis den 1. juni 2025 og den 1. juli 2025. Det er fuldtidsstillinger med vagter både hverdage, weekender og helligdage.
Fodlænkeafdelingen
Fodlænken Kolding er en del af kriminalforsorgen Vest og arbejder med afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke. Vi træffer afgørelse om, iværksætter og løslader fra afsoning døgnet rundt. Der udarbejdes egnethedsvurderinger og føres kontrol og tilsyn med afsonere i eget hjem.Alt sammen inden for Kriminalforsorgens vision om, at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet.
Fra den 1. juli 2025 forventes det, at fodlænkeafdelingerne får en ny opgave i forbindelse med indførelsen af en ny type GPS-fodlænke, den såkaldte ”omvendte fodlænke”.
Du bliver en del af et team på 16 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at løse afdelingens mangeartede opgaver. Medarbejderne har forskellige faglige baggrunde såsom socialrådgivere, kontoruddannet personale og fængselsbetjente, der alle arbejder med straffuldbyrdelse af domme.Vores forskellige fagbaggrunde og opgaveporteføljer skaber en dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der er afgørende i løsningen af Kriminalforsorgens kerneopgave.
Dine opgaver:
- Udarbejdelse af egnethedsvurderinger og sagsbehandling i forbindelse hermed
- Iværksættelse af afsoning
- Kontrol og tilsyn med personer, der afsoner fængselsstraf i eget hjem
- Socialfagligt arbejde omkring klientens problemstillinger under afsoning
- Diverse afgørelser under afsoning - herunder om løsladelse
- Samarbejde med relevante samarbejdspartnere bl.a kommune, misbrugscentre m.m
- Skiftende arbejdstider, herunder vagter uden for normal arbejdstid
- Du er enten uddannet socialrådgiver, fængselsbetjent eller kontorassistent.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Kriminalforsorgen og har kendskab til brug af Kriminalforsorgens Klientsystem.
- Du har indgående erfaring med at arbejde skriftligt og er vant til at dokumentere din sagsbehandling.
- Du har brugt din uddannelse i praksis
- Du formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt
- Du har flair og evner for sagsbehandling
- Du har erfaring med og kan lide at arbejde med mennesker, og du evner at samarbejde med klienter, kollegaer og ledelse på en professionel og fagligt kompetent måde
- Du udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer og er samtidig fleksibel og anerkendende over for andres situation
- Du evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Du besidder en god portion robusthed
- Du har kørekort og er indstillet på en del kørsel i tjenestebil i arbejdstiden
- Du er indstillet på, at dine vagter placeres alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet.
Vi tilbyder:
- Gode og erfarne kolleger
- Faglig vejledning og oplæring i diverse it-systemer
- Et spændende stillingsindhold i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- God mulighed for personlig og faglig udvikling
- Sundhedsordning og supervision.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst eller tjenestemandsloven afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Hvis du er uddannet socialrådgiver, ansættes du som forsorgsassistent. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende LC/CO10-fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgiver i staten.
Hvis du er kontorfunktionær, sker ansættelse og aflønning efter gældende OAO-STAT-fællesoverenskomst, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).
Hvis du er uddannet fængselsbetjent, sker aflønning i henhold til lønaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen for overenskomstansatte.Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du allerede er tjenestemand i Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Fodlænken Kolding, Domhusgade 24, indgang B, 6000 Kolding.
Søg stillingen
Din Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes via knappen ”søg stillingen” senest torsdag den 10. april 2025.
Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 10. april 2025 uploade din ansøgning samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 15. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag. 14. april 2025.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Det er også en forudsætning, at vi inden ansættelse har modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser/uddannelsesbeviser
Du skal til en eventuelt samtale medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle til at søge uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold.
Yderligere oplysninger vedr. stillingen kan ske ved henvendelse til enhedsleder Anne Barsøe Jacobsen på telefon 7255 7311 eller enhedschef Lena Falk på telefon 7255 7284.