Violinlærer søges til start 6. januar 2025 - Sorø

apartmentSorø Kommune placeSorø calendar_month 

Sorø Musiske Skole søger en dedikeret violinlærer, der kan varetage undervisning af vores violinelever.

Der er tale om en stilling på 18/37, som er fordelt på to undervisningsdage, som er mandage og onsdage. Vi kan også tilbyde den halve stilling på 9/37 med fast undervisningsdag om mandagen.

Stillingen indeholder følgende arbejdsopgaver: Strygersammenspil i samarbejde med vores cellolærer, samt undervisning af vores violinelever.

Deltagelse i Orkestermester projekt (mandage kl. 12:00 – 14:15) sammen med dine kollegaer fra Sorø Musiske Skole, og lærere fra Sorø Borgerskole.

Vi forventer, at du har den fornødne uddannelse og erfaring i undervisning af ovenstående opgaver. Du skal bidrage til det tværfaglige samarbejde med dine kollegaer, og aktivt deltage i de fællesskaber vi skaber for eleverne og som vi vægter højt.

Da du skal undervise børn fra indskolingen, forventer vi, at du kan kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads, med stort samarbejde mellem skolens lærere, og et godt arbejdsmiljø, med masser af humor, godt kollegaskab og ikke mindst nogle super søde elever.

Ansættelsesgrad: Ca. 18/37 eller 9/37
Undervisningssted: På Sorø Musiske Skole, der ligger centralt i Sorø By
Undervisningsdage: Mandage og onsdage
Ansøgningsfrist: Den 29. november 2024.Vi afholder løbende samtaler, og lukker jobopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Ansættelsessamtaler: Efter aftale

Tiltrædelse: Den 6. januar 2025.

Det er vigtigt, at du skriver i din ansøgning, om du ønsker at søge stillingen på de 18/37 eller 9/37. Hvis du ønsker at søge stillingen på 9/37 med undervisningsdag om mandagen, er det vigtigt du skriver dette i din ansøgning. Til orientering så foretrækker vi kandidater, der ønsker den fulde stilling på 18/37.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Leder: Flemming Lund tlf. 20736020, E-mail: flund@soroe.dk

Hjemmeside: www.soroemusiskeskole.dk

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

apartmentSorø KommuneplaceSorø
Sorø, Frederiksberg, Pedersborg, Stenlille og Ruds Vedby. I rengøringen er der ca. 60 medarbejdere, der alle udfører rengøring inden for normal arbejdstid kl. 5:30/6:00 – 15:00. Vi søger to rengøringsassistenter til en stilling på 30 timer i Sorø...
apartmentRegion SjællandplaceSorø
blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved. Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:  •  Strategien 2022 – 2025 Region...
apartmentSorø KommuneplaceSorø
der gerne vil tjene lidt ekstra eller studerende. Heidi Falster Christensen på hfch@soroe.dk I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk...