Spændende stilling som “Political Affairs Officer” ved United Nations Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS) i Dakar - København - ref. x96011315

apartmentUdenrigsministeriet placeKøbenhavn calendar_month 

Spændende stilling som “Political Affairs Officer” ved United Nations Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS) i Dakar

Ansøgningsfrist: 25. marts 2025 kl. 09.00 (DK tid)

Vil du være med til at styrke Danmarks civile engagement i verdens brændpunkter, så er denne stilling måske noget for dig? Gennem Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati (UFD) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og mulighed for at gøre en forskel gennem sekundering til the United Nations Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS) i Dakar.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationer

De generelle kvalifikationskrav samt en beskrivelse af stillingen kan findes her.

Kort om UNOWAS

United Nations for West Africa and the Sahel (UNOWAS) blev etableret i 2002. Dets oprindelige mandat er ændret over tid for at afspejle regionens behov og blev senest forlænget i januar 2023.

UNOWAS’ nuværende mandat omfatter flere vigtige opgaver:

  • Forebyggende diplomati og politisk mægling: UNOWAS arbejder for at forhindre konflikter og lette politiske overgangsprocesser i Vestafrika og Sahel.
  • Fremme af fred og stabilitet: De støtter fredsopbyggende initiativer og politisk stabilitet i samarbejde med regionale og subregionale enheder som Den Afrikanske Union og ECOWAS.
  • Bekæmpelse af tværgående trusler: UNOWAS adresserer trusler som terrorisme, voldelig ekstremisme, organiseret kriminalitet og pirateri.
  • Klimaændringer og sikkerhed: UNOWAS følger klimaændringernes indvirkning på fred og sikkerhed og hjælper regeringer med risikostyringsstrategier.
  • Støtte til FN’s integrerede strategi for Sahel: UNOWAS fremmer samarbejde på tværs af FN-systemet og med internationale og regionale partnere.

Mere information om UNOWAS kan findes på deres hjemmeside.

Vilkår

Udsendelsens varighed forventes at være 12 måneder med mulighed for forlængelse.

Udsendelse sker på vilkår for Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati: Reglement for UFD’ere.

Venligst bemærk, at det er et krav for udsendelse gennem UFD, at man er dansk statsborger.

Ansøgning

For at søge stillingen bedes du sende en ansøgning bestående af a) en målrettet, motivationsskrivelse og b) et målrettet CV, begge dele på engelsk, til UFD på e-mail: ufd-niras@niras.dk . Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. marts 2025 kl. 09.00 (DK tid).

Kun ansøgninger sendt til ovenstående e-mail inden den angivne frist vil komme i betragtning. Venligst angiv ”Application: Political Affairs Officer - UNOWAS” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte UFD på mail ufd-niras@niras.dk.

Udenrigsministeriet/UFD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede til at søge stillingerne.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om UFD

UFD er en udsendelsesfacilitet under Udenrigsministeriet, der gør det muligt at sende danske eksperter ud på civile krisestyringsopgaver som bl.a. har til formål at stabilisere og styrke sikkerhedssektoren og fremme fred og demokrati.

UFD hører under kontoret for Migration, Fred og Stabilisering (MIGSTAB) i Udenrigsministeriet. MIGSTAB har det overordnede politiske ansvar for UFD, mens den daglige administration siden 2008 har været varetaget af NIRAS A/S.

apartmentBadminton Europe ConfederationplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
Badminton Europe is seeking a Finance & Administration Officer for a full-time position to join its head office in Copenhagen, Denmark. Job description Badminton Europe is the Continental Confederation administering the sport of badminton in...
apartmentEmbassy of the Republic of Slovenia in CopenhagenplaceKøbenhavn
Open Positions at the Slovenian Embassy in Copenhagen The Embassy of the Republic of Slovenia in Copenhagen is seeking to recruit two professionals for the following positions:   1.  Public Diplomacy Coordinator   2.  Communication Officer and Events...
local_fire_departmentHaster

Office Admin

apartmentFinalto A/SplaceKøbenhavn
Business is growing and we are looking for a full-time Office Admin for our office at Amerikakaj, Copenhagen. Job Summary & Key Responsibilities: We are looking for a service minded and flexible individual with a passion for administrative tasks and a...