Vil du prøve noget andet - så har vi et rigtig godt tilbud. Vi søger lægesekretær til Røntgen og Skanning, AUH
Vi søger en ny kollega til Team 1, afsnit 3, og vi vil meget gerne have uddannede lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer.
I afsnit 3 er der p.t. fysisk 4 sekretærer.
Sekretærerne arbejder i rul, og i rullet er der mulighed for én hjemmearbejdsdag til alle.
Afsnit 3 er en del af det, vi kalder Nord, og sekretærerne (i alt 13) i Nord mødes hver morgen 07.45-08.00 for at koordinere dagen og samarbejdet, hvem er her, skal der afløses et sted mv.
Afsnittet er åben fra kl. 07.30-15.00 hver dag.
Der er én sekretær, der møder ind kl. 06.30 og forbereder morgenkonferencen på de traumepatienter, der er blevet indlagt gennem det sidste døgn. Dette gøres på skift i hele Nord.
Opgaverne i disse hovedfunktioner er primært- At varetage receptionen med dertil hørende opgaver
- At booke patienter fra de ortopædkirurgiske klinikker, fra praktiserende læger, speciallæger og andre hospitaler
- Klargøring af konferencer, både specialekonferencer og multidisciplinære koncerencer
Hvem er vi?
Røntgen og Skanning er en afdeling, der har tæt samarbejde med stort set alle kliniske afdelinger på AUH, og derudover har vi tæt samarbejde med mange andre hospitaler, da vi udfører højtspecialiserede undersøgelser og behandlinger.
Vi får også henvisninger direkte fra praktiserende læger og speciallæger.
Vi udfører MR-skanninger, røntgenundersøgelser, CT-skanninger, ultralydsundersøgelser og mange andre undersøgelser på både voksne og børn.
Vi har også interventionsstuer, hvor vi udfører operationer.
Det kan både være akutte og planlagte undersøgelser samt kontroller.
Røntgen og Skanning er fordelt på 8 afsnit fysisk placeret på hele hospitalet organiseret i 4 afsnitsledelser.
Vi er ca. 375 ansatte; radiologer, radiografer og sekretærer.
I Røntgen og Skanning er der ansat 48 sekretærer fordelt på 2 teams og hvert team har en sundhedsadministrativ leder (ledende lægesekretær).
Selvom det er delt op i 2 teams, er der flere opgaver, der går på tværs i det samlede sekretariat, og vi mødes også en gang om måned alle sammen.
Tværfagligt samarbejde
Lægesekretærer har en meget vigtigt rolle i det tværfaglige samarbejde med radiografer og radiologer med at sikre, at alle patienterne får det rette patientforløb med de rette undersøgelser og behandlinger.
Det kræver tæt samarbejde med visitatorerne, som er enten radiologer eller radiografer, så patienterne bliver booket på de rette "maskiner". Vi modtager mange akutte patienter, så hverdagen er også præget af en høj grad af fleksibilitet.
P.S.
Nu undrer du dig måske over, at der ikke står noget om skriveopgaver, men det har vi ikke.
Vi har TaleGenKendelse, så vi har ingen uskrevne notater liggende.
Og nej vi læser heller ikke korrektur, det gør lægerne selv
Vi tilbyder dig bla.- En afdeling hvor vi arbejder med optimering af arbejdsgange
- Nysgerrige og fagligt dygtige kolleger
- En afdeling hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
- Høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
- Vi arbejder med fleksibel arbejdstid, dvs. du kan selv være med til at bestemme dine mødetider i samarbejde med dine kolleger
- Der er mulighed for 1 hjemmearbejdsdag om ugen, hvis du har lyst til det, der indgår i rullet
- Vi arbejder med "Det gode arbejdsliv" for sekretærerne, hvor vi har fokus på det, I ønsker, vi skal have fokus på
- Og ikke mindst en masse godt humør
Arbejdstider og arbejdsvilkår
Arbejdstiderne er primært 07.30-15.00 på hverdage.
Stillingen er 1 års barselsvikariat fra 1. januar 2025 til 31. december 2025 som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om stillingen og afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ lever Lone Elbæk Berg, 21349792
Du er naturligvis også meget velkommen til at læse mere om vores spændende afdeling på AUH´s hjemmeside: http://www.rs.auh.dk/
Ansøgningsfrist og samtaler
Der er deadline den 19. november 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. november 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en godkendt børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.