Kundservicemedarbejder søges til Astma Allergi Shoppen (20 timer)
Interesserer du dig for astma, allergi og eksem, eller sundhed & kemifri hverdag, og har du samtidig erfaring med at yde en top service og rådgivning overfor kunder, så læs endelig videre.
Med afsæt i vores webshop www.astmaallergishoppen.dk, søger vi en kundeservicemedarbejder til 20 timer med arbejde på hverdage i tidsrummet kl. 10-14, hvor telefonen er åben. Arbejdet vil de første 3 måneder under oplæring foregå i Humlebæk. Herefter vil du arbejde hjemmefra 4 dage om ugen og 1 dag i Humlebæk.
Om jobbet:
Dine primære opgaver vil være at rådgive kunderne frem til de bedste produkter udfra deres behov, og tage dig af alle driftopgaver i forbindelse med kundeservice, - herunder efterlyse pakker, håndtere reklamationer, opdatere systemer, svare på spørgsmål fra telefon, mail og chat. Opsummeret:
- Besvarelse af opkald og mails angående produkter, ordrer, levering og generelle forespørgsler
- Salg og vejledning af kunder i valg af produkter
- Håndtering af reklamationer og returneringer
- Sikre kundetilfredshed
- Samarbejde med leverandører for at sikre effektiv problemløsning
- Opdatering af systemer (shopify, Pakman og Consignor)
- På sigt: bestille varer hjem
Kvalifikationer og kompetencer:
- Interesse for astma, allergi og eksem. Eller sundhed og kemifri hverdag
- Interesse for at nørde i produktspecifikationer. Du går op i detaljerne.
- Godt humør og gode og imødekommende kommunikative evner, både mundtligt og på skrift
- Evne at holde mange bolde i luften uden at miste overblikket, når det går stærkt. Struktur og systematik er nøgleord
- Arbejde selvstændigt og tage initiativer på egen hånd
- Trives med at arbejde hjemme og alene 4 ud af 5 dage. Et roligt arbejdsmiljø hjemme og stabilt internet er en forudsætning
- Du skal have tålmodighed til at hjælpe alle slags kunder med alle slags spørgsmål og sørge for de får en god oplevelse, uanset udgangspunktet
- Gode it-færdigheder så du kan navigere i vores systemer
- Erfaring indenfor kundeservice eller salg er en fordel, men ikke et krav. Drive og passion er vigtigst
Vi tilbyder:
- En spændende virksomhed i stor drift og med verdens sødeste kunder, hvor du kan være med til at gøre en forskel for rigtig mange menneskers liv
- Mulighed for personlig og faglig udvikling inden for kundeservice, e-handel og iværksætteri.
- Et meget lille team, hvor vi alle er ildsjæle. Afstanden fra tanke til handling er meget lille
- Hjemmearbejde
Hvis du er klar til at blive en del af vores team hos Astma Allergi Shoppen og har lyst til at yde en fremragende kundeservice, bedes du sende din ansøgning, CV, evt. udtalelser samt lønønske, til Kristina@astmaallergishoppen.dk. Skriv "Kundeservicemedarbejder" i emnefeltet.
Er du godkendt til flex-job, hører vi også meget gerne fra dig.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist er d. 23/12-2024. Vi vil løbende vurdere indkomne ansøgninger og afholde samtaler - vi opfordrer dig derfor til at ansøge snarest muligt.