Bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller lignende søges til Ejendomme i Syddjurs Kommune

apartmentSyddjurs Kommune placeEbeltoft calendar_month 
Har du sans for kommunikation, kvalitet og struktur? Så kan du blive vores nye kollega i Ejendomme. Vi drifter, vedligeholder og udvikler de fysiske rammer i kommunens bygninger og søger en ny kollega, der kommer til at spille en central rolle i styringen af vores bygningsvedligehold.

Her får du en afvekslende arbejdsdag samt muligheden for at gøre en forskel for vores kollegaer og brugere af kommunens mange bygninger.

Jobbeskrivelse

I Ejendomme, som er en del af Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune, søger vi en Bygningsansvarlig til Drift- og Vedligeholdelses teamet. Ejendomme har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Kommunens bygningsportefølje på ca. 200.000m2.

Teamet i afdelingen består af 6 medarbejdere hvor du bliver den ene. Da vi har fuld knald på opgaverne med vores bygninger, er vi på jagt efter en ny kollega, som vil sætte sin faglighed i spil her hos os. Du får selvfølgelig god sparring og opbakning af både din leder, nærmeste kolleger og arbejdsfællesskabet.

Teamet håndterer mange forskellige opgaver, der kræver en systematisk tilgang til opgaveløsningen, en god evne til at samarbejde og vidensdele samt evne og lyst til at finde løsninger på nye udfordringer. Vi arbejder overvejende digitalt, hvorfor du skal være fortrolig med brugen af relevante IT-værktøjer og samtidig nysgerrig på eventuelt nye værktøjer.

Dine opgaver:

  • Gennemføre bygningssyn på vores kommunale bygninger og udarbejde tilstandsvurderinger
  • Igangsætte vedligeholdelsesarbejder og mindre om og tilbygninger, herunder at udarbejde udbudsmaterialer, gennemføre byggeansøgning via Byg og Miljø og føre tilsyn med udførelse af projekter
  • Rådgive og vejlede personale i Teknisk service omkring den daglige bygningsdrift
  • Handle på akutte problemer og finde en solid teknisk løsning
  • Overholde driftsøkonomi og disponere på tværs af vores bygningsmasse
  • Sætte retning på bæredygtig drift og vedligeholdelse af Syddjurs Kommunes bygninger
Kvalifikationer
  • Uddannet bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller tilsvarende
  • Har kendskab til relevant lovgivning inden for området
  • Kendskab til udarbejdelse af 10års drifts- og vedligeholdsplaner.
  • Lyst til og erfaring med bygningsdrift og vedligeholdelse og gerne indsigt i tekniske installationer.
  • Kendskab til byggelovgivning, udbudsregler og aftalegrundlag.
  • Erfaring med ITsystemer, herunder CAFM systemer; vi anvender Caretaker, Office pakken mv.
  • Interesse i at arbejde i en politisk ledet organisation.
Som person ønsker vi, at du
  • Evner at håndtere flere sager samtidig uden at miste fokus
  • Både kan tage selvstændigt ansvar og arbejde tværfagligt
  • Er god til at samarbejde med andre
  • Er robust og evner svære forhandlinger
  • Har let til smil og et godt humør
Hvad tilbyder vi
  • En spændende og udfordrende stilling i en engageret afdeling med 12 kollegaer med forskellige faglige baggrunde.
  • En uformel arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø og gode relationer
  • Indflydelse på løsning af opgaverne
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Hvem er vi

Ejendomme vedligeholder, drifter og administrerer Syddjurs Kommunes ejendomme, afdelingen består udover energiteamet af et vedligeholdelsesteam, et administrativt team og et team bestående af 35 tekniske servicemedarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse med tiltrædelse den 1.februar 2025.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området

Primære arbejdssted er Rådhuset, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Arbejdstiden er 37 timer

Der er flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage

Ansøgningsfrist er den 1. december 2024 kl. 12.00

Samtaler afholdes den 6 og 9. december 2024

Hvis du ønsker at være en del af holdet, så send os din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rasmus Thun Jørgensen på 23 49 76 51.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus.

Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

apartmentKristensen & Elite RekrutteringplaceAarhus, 29 km fra Ebeltoft
Er du klar til en ny og spændende udfordring i din karriere som innovativ og løsningsorienteret bygningskonstruktør eller byggetekniker? Har du erfaringen og de faglige kvalifikationer, der skal til for at levere skræddersyede løsninger i samarbejde...
apartmentShopfitters Denmark ApSplaceHornslet, 26 km fra Ebeltoft
og kvalifikationer Du har erfaring med projektledelse. Eller at du har en håndværksmæssig baggrund og videreuddannelse som bygningskonstruktør.  •  Du er er struktureret og systematisk  •  Du er god til engelsk, og gerne tysk  •  Du er ansvars- og kvalitetsbevidst...
apartmentCareerplaceAarhus, 29 km fra Ebeltoft
med. Du er teknisk velfunderet, og er gerne nyuddannet ingeniør eller bygningskonstruktør. Du har måske en baggrund inden for byggebranchen og har måske allerede arbejdet lidt som bygningskonstruktør eller som ingeniør. Du er vant til at begå dig på byggepladser...