Afdelingsleder til familieretten, civilretten og reception
Afdelingsleder til familieretten, civilretten og reception Retten på Frederiksberg søger en afdelingsleder med tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Hvem er vi?
Vi er en velfungerende arbejdsplads med omkring 120 engagerede medarbejdere. Vi er og vil være en attraktiv arbejdsplads ved bl.a. at sikre kvalitet i rekruttering, onboarding, godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og kompetenceudvikling for alle ansatte.
Hvad skal du lave?
Afdelingslederen har det daglige ansvar for i alt 15 medarbejdere.
Der er tale om mange og forskelligartede opgaver, og en væsentlig del af dit ansvar vil være at tilrettelægge opgavevaretagelsen og sikre en høj kvalitet i arbejdet, herunder ved uddannelse og oplæring af medarbejderne. Det er et krav, at du har erfaring med nogle af vores arbejdsopgaver i retten og i særdeleshed fra familieretten eller civilretten.Det forventes, at du fagligt kan vejlede dit personale samt deltage i sagsbehandlingen.
Du vil indgå i en harmonisk ledergruppe, hvor værdier som troværdighed, helhedsforståelse, udvikling, respekt, ansvarlighed og tillid er helt afgørende.
Vi tilbyder:
Et spændende og afvekslende job med mulighed for personlig og faglig udvikling, hvor din mening er vigtig og du får mulighed for at gøre en positiv forskel i dine ansvarsområder og i ledergruppen. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved et godt kollegialt fællesskab og samtidig tager vi ansvar for opgaverne og hinanden.Retten på Frederiksberg er udviklingsorienteret og tilbyder en hverdag, hvor du løbende vil blive udfordret.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og kommer på arbejde med engagement, godt humør og lyst til at samarbejde og motivere dine kolleger. Du har ledelseserfaring og du har fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derudover forventer vi, at du har fokus på den daglige drift og kan skabe resultater gennem din egen og dine medarbejderes indsats.Endeligt er det vigtigt, at du har forståelse for domstolenes særlige rolle i samfundet som den dømmende magt, der værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed.
Vi forudsætter, at du har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber.
Løn - og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat. Aflønningen er afhængig af kvalifikationer og erhvervsbaggrund med indplacering i løngruppe 3, sats 4 (37.979,92 kr. + pension). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Vi vil med dit samtykke indhente en udskrift af din straffeattest.
Ansøgningsfristen er fredag d. 9. maj kl. 1200.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Retten på Frederiksberg, kan du ringe til administrationschef Finn Campbell Unnerup på tlf.nr. 5136 8462. Du kan også besøge vores hjemmeside https://domstol.dk/frederiksberg
Send en ansøgning
Online via vores rekrutteringssystem på hjemmesiden https://domstol.dk/om-os/job/ledige-jobs/. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”søg stilling”. Udover din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV, relevante udtalelser og eksamenspapirer.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.