Fysioterapeut til midlertidig stilling

apartmentSvendborg Kommune placeSvendborg calendar_month 

Træningsafdelingen søger en fysioterapeut, der brænder for at arbejde med mennesker med psykisk sårbarhed - midlertidig stilling på 24 timer

Stillingsbetegnelse:

  • Er du fysioterapeut og brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed/ lidelse?
  • Ønsker du at være en del af et team, hvor mental sundhed er på dagsordenen?

Så søger Træningsafdelingen nu en fysioterapeut til en 24 timers midlertidig stilling med tiltrædelse hurtigst muligt og indtil 1.11.2026. Stillingen er forankret i Team Mental Sundhed, hvor der er 4 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter.

Omdrejningspunktet for stillingen er rehabiliterings- og genoptræningsforløb med borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse. Opgaverne er individuelle træningsforløb, opstartssamtale med borgeren, holdforløb i samarbejde med en ergoterapeut, tværfaglige samtaler med borger og anden aktør samt varetagelse af vederlagsfri fysioterapi.

Der er tale om borgere i alle aldre, dog oftest i den erhvervsdygtige alder. Det er borgere, som er henvist via Sundhedsloven §140 og konsulentforløb med borgere henvist fra Svendborg Kommunes Jobcenter. Forløbene har ofte stor grad af kompleksitet med behov for koordinering på tværs af samarbejdspartnere fx Jobcenter, Socialafdeling, egen læge og sygehus.

Vi bruger gerne naturen som træningsarena, men har også forløb, der tager afsæt i borgerens hjem eller i et kommunalt træningscenter.

Vi arbejder i høj grad selvtilrettelæggende. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret, kreativt, fleksibelt og at du kan prioritere opgaverne i teamet i en travl hverdag.

Om dig:

  • vi vægter, at du har erfaring inden for psykiatrisk fysioterapi, gerne fra Børne-Unge psykiatrien, borgere med spiseforstyrrelser, B-BAT kursus etc.
  • at du har erfaring med holdtræning og ønsker dette
  • at du har erfaring med tværfagligt arbejde, gerne samarbejde med jobcenter
  • at du er helhedsorienteret i din tilgang til borgeren
  • at du fagligt hviler i dig selv
  • at du er en teamplayer og indgår konstruktivt i hverdagen med gå på mod
  • at du er opsøgende, har gode samarbejdsevner og kommunikative egenskaber
  • det er en fordel at have erfaring med dokumentationssystemet Nexus

Om os:

Vi er Svendborg Kommunes Træningsafdeling. Vi varetager genoptræningsopgaver fra Sundhedslovens §140 og konsulentopgaver fra Jobcenteret, i mindre omfang vederlagsfri fysioterapi. Vi er 4 teams og i alt 46 medarbejdere i afdelingen. Vi har kontorfællesskab på Svinget, men møder borgerne dels i borgerens eget hjem, evt.

i naturen eller på de matrikler ude i byen, hvor vi har træningscentre.

Vi anvender Nexus som dokumentationssystem.

Vi værdsætter psykologisk tryghed og vægter tværfagligt samarbejde højt.

Vi kan tilbyde dig engagerede kolleger, stor professionalisme, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø med rummelighed og humor.

Vi tilbyder en grundig introduktion til arbejdsopgaver og vores afdeling.

Det er ikke et krav at have egen bil til rådighed.

Om Svendborg Kommune:

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Har du spørgsmål kan du kontakte teamleder Lene Kaysen på tlf. 3017 6020

Løn og ansættelse

Timer: 24 timer

Tiltrædelse: hurtigst muligt og frem til 01.11.2026

Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 21.4.25

Ansættelsessamtaler: d. 29.4.25 – om eftermiddagen

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv.
Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus.

Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

placeSvendborg
Vil du være med til at gøre en forskel for unge og voksne med autisme? Brænder du for at skabe trivsel og udvikling i et botilbud med fokus på medledelse og væredygtighed? Så er du måske vores nye kollega! Vi søger en faglig stærk medarbejder til...
apartmentAdam Ortopædi ApSplaceOdense, 40 km fra Svendborg
hjælpemidler ifm. Proteser, korsetter, specielle skoindlæg, bandager, skinner og håndsyet sko. Uanset om du har erfaring som ortopædist, snedker, fysioterapeut eller noget helt fjerde, lægger vi stor vægt på, at du er lærenem og har flair og interesse for fint...
apartmentSvendborg KommuneplaceSvendborg
til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde. Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social - og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut...