Vil du producere bæredygtig energi? Så har vi 15 hektar industrianlæg, der venter på dig
Erfaring: En praktisk, teknisk erfaring som eksempelvis smed, elektriker, landbrugsmedarbejder, mekaniker eller lignende
Industri: Energi
Lundsby Renewable Solutions er mere end et navn. Det er vores løfte om, sammen med dig, at få enderne i den grønne omstilling til at mødes og bidrage til en fremtid, hvor flere kan leve grønnere på vores blå planet. En fremtid, hvor vi sammen omsætter naturlige ressourcer til bæredygtig energi.Og den fremtid … er nu!
Vi hjælper visionære virksomheder, organisationer og samfund med at slutte ringen og sikre en stabil og klimavenlig energiforsyning. Vi gør det, fordi det er nødvendigt, og fordi det kan betale sig. Og vi gør det sammen.
Biogas er en afgørende brik for at sikre den grønne omstilling og fremtidens forsyningssikkerhed. Sammen med energi fra sol, vind og vand kan biogas lukke hullet mellem virkeligheden og ambitionerne om et Danmark, der kører på 100 % grøn energi.Det kan lade sig gøre, og det går hurtigt den rigtige vej. Når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, træder biogasproduktionen til og får energiforsyningen til at hænge sammen.
Lundsby konstruerer, bygger og drifter lige nu et aktivt industrianlæg på 15 hektar for en af vores kunder. Fuldt udbygget og idriftsat vil det producere en meget stor mængde grøn energi, som primært skal bruges i Danmark og Europa. Energien vil dæmpe Europas import af fossil gas, og sørger for at Danmark kan lade fossil energi og olie forblive i undergrunden.Anlægges skal færdigbygges og løbende optimeres, samtidigt med at nybyggede dele af det løbende tages i brug. Energien leveres i form af gas til naturgasnettet, og råvarer til produktion af flydende brændstof til transportsektoren.
Ren og bæredygtig energi kommer ikke af sig selv. Der er brug for gode hoveder til at få et anlæg af den størrelse til at fungere bedst muligt, og derfor søger vi flere kolleger til driften.
Vi har travlt, vores ambitioner på anlægget er store, og vi har i den forbindelse brug for dine kompetencer til vores opgaver med overvågning, forebyggende vedligehold, driftoptimering, og løbende implementering af ny teknologi. Du kan få en vigtig rolle i Danmarks grønne omstilling ved at sikre og udbygge driften på anlægget.
Hvis du har lyst til at bidrage til den grønne omstilling indenfor energisektoren, er dette en enestående mulighed.
Jobbeskrivelse:
Som kollega hos os, er det din opgave at deltage i driftsopgaverne i det daglige, og med at få igangsat nybyggede dele af anlægget. Det sidste sker selvfølgelig med supervision og støtte fra de kolleger som har designet og fortsat bygger anlægget. Mere konkret vil opgaverne blandt andet være:
- Dagligt drift af anlægget
- Forebyggende vedligehold af anlægget
- Overvågning af driften, og fejlretning hvis mekaniske dele viser tegn på fejl. Eller før de viser fejl.
- Montage og opstilling af nyt udstyr og komponenter
Anlægget er under fortsat udbygning, og får trinvist installeret automatisk fjernovervågning af alle processer, for at optimere mulighederne for at opdage afvigelser og justere driften.
Lokationen er Midtmosevej, Tønder. Det er selvfølgelig nødvendigt, at du bor i nærheden, og kan komme til anlægget fra din bopæl indenfor en halv time. Vi deles om at have vagter i weekenderne, og forsøger at planlægge vagter i så god tid som muligt.
Vi tilbyder:
- God oplæring – du kommer med en teknisk baggrund, og vi sørger for at give dig den nødvendige viden om anlægget og biogas
- Gode, engagerede kolleger med stærk faglig viden
- Faglig sparring med kolleger fra hele drift og Lundsby’s biologer, idriftsættere og anlægsdesignere
- En aktiv rolle i at skabe mere bæredygtig energiproduktion, i Danmark og udlandet
- At du kan følge projektet hele vejen fra det tegnes, til det færdige anlæg er i drift og fungerer
Dine kvalifikationer:
Vi sætter pris på hvis du har en praktisk, teknisk baggrund. Det kan som eksempel være som smed, mekaniker, elektriker, landbrugsuddannelse eller noget lignende. Du er frisk på at sætte dig ind i ny viden, og lære anlægget at kende. Hvis du har erfaring fra en forsyningsvirksomhed (vand, el, varme) er det en fordel, men absolut ikke en betingelse.
Du taler dansk, og kan lidt engelsk til husbehov (til modtagelse af chauffører mv.).
Arbejdsstedet er Midtmosevej 4, 6270 Tønder.
Spørgsmål og Ansøgning
Lyder det interessant, så kontakt os gerne hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte driftchef, Kristian Jakobsen på tlf. 9299 5380.
Send os din ansøgning og CV via linket "Ansøg". Ansøgninger behandles løbende.
Om os
Lundsby Biogas har eksisteret siden 1995, og har i dag mere end 25 års erfaring inden for opførelse af komplette kundetilpassede biogasanlæg, som er bæredygtige, fleksible og robuste. Vi er anerkendt inden for biogasbranchen, og efterspørgslen på vores totalløsninger er stor, og vi har en stor vækst både i Danmark og i udlandet.Vi bygger vores succes på at være løsningsorienteret, vise respekt og tillid og bygge anlæg som vi kan være stolte af. Pt. har vi cirka 90 ansatte, og er på vej mod 100.
Lundsby Renewable Solutions, har igennem +25år projekteret, bygget og idriftsat +50 solide og effektive biogasanlæg. Anlæggene bliver større og mere komplekse og selv om Danmark er vores hjemmemarked, begrænses vi ikke heraf. Pt. bygger vi anlæg i Danmark og Sverige, men forespørgslerne og mulighederne er mangfoldige.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.