[ref. a41710901] Facility Tekniker

apartmentTopsil GlobalWafers A/S placeFrederikssund calendar_month 

Har du erfaring med drift af bygninger, og motiveres du af en dynamisk og afvekslende hverdag? Har du et positivt mindset, gå-på-mod, og er du løsningsorienteret? Er det dig, der griber bolden og får opgaverne løst? Så er det muligvis dig, der er vores kommende kollega og Facility Tekniker hos Topsil GlobalWafers.

Jobbet som Facility Tekniker

Du vil blive en del af Topsils Utility- & Facility afdeling, hvor du vil indgå i et team bestående af en kompetent facility tekniker samt tre tekniske utility medarbejdere og en daglig leder hvor vi bestræber os på et positivt og humørfyldt arbejdsmiljø samt at give plads til den enkelte kollega.

Vi lægger især vægt på de personlige kompetencer, og det er vigtigt for os, at du er åben, proaktiv, og at du som person forstår at opbygge de relationer, der sikrer et konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen.

Du er teamplayer, arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften. Du formår gennem høj faglighed og gode resultater at skabe synlighed og respekt omkring dit arbejde. Det er dig, der medvirker til at skabe løsninger, der tilgodeser organisationen, samtidig med, at rammer og mål overholdes.

Der vil være mulighed for sidemandsoplæring i de daglige opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Daglig rundering af tekniske anlæg
  • Vedligeholdelse af bygningsinstallationer
  • Småreparationer, flytning & vedligeholdelse rundt i bygningen
  • Diverse ad hoc-opgaver såsom udskiftning af lyskilder, opsætning af møbler, reparation af et løst håndtag & lignende
  • Kontakt til håndværkere & tilsyn af disse
  • Sikkerhedsrunderinger som bl.a. på sigt indeholder tilsyn med brandanlæg
  • Håndtering af vores affaldsgård
  • Vedligehold af grønne områder i samarbejde med ekstern leverandør

Om dig

Vi forestiller os, at du enten har en baggrund inden for service eller har en håndværksmæssig uddannelse – Du kan også have taget relevant efteruddannelse såsom ejendomsservicetekniker m.v. Men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af at sikre, at opgaverne bliver løst tilfredsstillende for vores brugere.

I dette job lægger vi yderligere vægt på, at du:

  • Gerne har erfaring inden for bygninger, herunder selvstændig udførelse af mindre håndværksmæssige opgaver
  • Er glad, positiv & imødekommende
  • Kan udføre administrativt arbejde & anvendelse af almindelige IT-værktøjer samt er åben for nye programmer og værktøjer
  • Forstår, hvad det vil sige at ”have frihed til at handle” & tage ejerskab, idet du er idérig & nytænkende
  • Er pligtopfyldende, struktureret og villig til at yde en ekstra indsats, når det kræves
  • Er klar til at give dine kollegaer en hjælpende hånd
  • Har hænderne rigtigt skruet på til løsning af håndværksmæssige opgaver
  • Gerne har truckercertifikat, ellers tilbyder vi et i forbindelse med jobbet

Vi tilbyder

En afvekslende hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker. Vi har et stærkt arbejdsmiljø og en superspændende arbejdsplads, hvor miljø og sikkerhed er en vigtig faktor i hverdagen.

Hvis du er vores kommende kollega og Facility Tekniker, kan du ligeledes se frem til:

  • Et lille team af erfarne & dedikerede medarbejdere
  • At sætte dit fodspor & tage aktiv del i Topsils fremtidige retning
  • En høj arbejdsglæde med en aktiv personaleforening med bl.a. løb & spinning
  • Pensionsordning, sundhedssikring & kantineordning

Interesseret?

For spørgsmål vedrørende stillingen er du meget velkommen til at kontakte Utility- & Facility Manager, Peter Stanley Johansen, på psj@gw-topsil.com eller 4736 5600. Samtaler vil afholdes løbende, så vent ikke med at søge, da stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Topsil

Topsil er en innovativ produktionsvirksomhed, som er førende leverandør af ultrarent silicium til den globale halvlederindustri. Virksomheden har derfor kontakter og forretningspartnere over hele verden og samarbejder også internationalt med universiteter og private organisationer om forskning og udvikling.

Topsils ultrarene silicium anvendes primært til de mest krævende formål, og vores produkter er udviklet på baggrund af årelang erfaring og betydelige investeringer i ny teknologi, faciliteter og udstyr. Produkterne bruges bl.a. i elektriske biler, højhastighedstoge, ledningsnettet, vindmøller og anden grøn teknologi, men også til mere specialiserede applikationer indenfor f.eks. medicinal- og detektorindustrien.

Der stilles tårnhøje kvalitetskrav til vores produkter og produktionsprocesser, og vi arbejder bl.a. i henhold til IATF 16949:2016 Automotive Quality Standard og er ISO-certificeret i miljø, energi og arbejdsmiljø.

Vi er over 200 medarbejdere, der alle er samlet på lokationen i Frederikssund, hvor vi holder gang i produktionen 24/7. Hos os vil du få daglig kontakt med en bred diversitet af folk og faggrupper. Vi sætter pris på det gode grin og har en uformel omgangstone med respekt for den enkelte.

Topsil er et sted, hvor man nyder godt af en masse dedikerede kollegaer, og hvor der i det daglige er fokus på work life balance.

Du kan se mere om din mulige arbejdsplads på www.topsil.com eller LinkedIn.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentMENTECH GLOSTRUP A/SplaceGlostrup, 28 km fra Frederikssund
Udekørende tekniker Hårde Hvidevarer Mentech A/S, – Bliv vores nye udekørende hvidevaretekniker i Sydvest Sjælland Er du en passioneret tekniker med flair for hvidevarer og lysten til at arbejde med de nyeste teknologier? Drømmer...
apartmentNovo Nordisk A/SplaceGladsaxe, 28 km fra Frederikssund
Vi søger en tekniker som skal arbejde indgående med kemiske modificeringsprocesser såsom acylering, ligering og amidering i vores tekniske non-GMP pilotanlæg. Da vores kemiske suite endnu er under etablering, vil der være stor mulighed for at præge vores...
apartmentRealtruck Denmark ApSplaceFrederikssund
Er du passioneret omkring test og produktudvikling? Har du en teknisk baggrund og nyder at arbejde hands-on? Som tekniker i vores testteam bliver du en central spiller i udviklingen af robuste og innovative produkter, der møder internationale...