Pædagog til Rask Mølle Børneunivers
Er du legesyg, nærværende og kan du følge børnenes perspektiv? Så er det dig vi søger!
Om jobbet og opgaverne
Vi søger en pædagog til en spændende og alsidig stilling i vores integrerede institution i Rask Mølle Børneunivers.
Rask Mølle Børneunivers består af to huse, hvor den ene afdeling rummer både vuggestue- og børnehavebørn, og den anden afdeling er dedikeret til børnehavebørn. I alt har vi ca. 120 børn, og du vil indgå i et tæt samarbejde med vores erfarne pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, i en fagligt velfunderet, dynamisk, humoristisk, ansvarsfuld og kreativ personalegruppe.
Vi arbejder ud fra Thea Thyrres Neuropsykologisk Relationel pædagogik, hvor vi understøtter barnets udvikling igennem leg. Vi er i en proces, hvor vi løbende vil have personalemøder og pædagogiske dage, hvor vi går i dybden med Thea Thyrres teorier.
Som pædagog vil du være med til at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- At du kan planlægge og strukturere en dag.
- At støtte børnene i deres sociale udvikling og hverdag.
- At du er nysgerrig på børnenes perspektiv.
- At være en aktiv og nærværende voksen i leg og læring.
- At samarbejde tæt med kollegaer om børnenes aktiviteter og trivsel.
- At være med til at sikre et trygt og udviklende miljø for børnene.
Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:
- Kan kigge indad og mærke dig selv, i samspil med børnene, og regulere dig selv i forhold til, hvad det enkelte barn/børnegruppe har brug for lige nu.
- Tager ansvar i forhold til at skabe det gode samarbejde til forældrene, men også dine kollegaer.
- Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til at vi er to afdelinger.
- Har mod på at udvikle dig både fagligt og personligt.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med en uformel og fagligt stærk kultur.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Gode kollegaer og et stærkt samarbejde på tværs af huset.
- En stilling, der giver mulighed for at arbejde med både børnehave- og vuggestuebørn.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Ansættelse pr. 1. maj 2025 - gerne før, hvis muligt.
Arbejdstiden er på fuld tid, men der er mulighed for fleksibilitet.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder Solveig Uhre på tlf. 20 53 18 59.
Ansøgning
Er du klar til at blive en del af vores fantastiske univers, så send din ansøgning og CV senest den 20. marts 2025.
Samtaler vil blive afholdt den 24. marts 2025 mellem kl. 16.30 og 21.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Du kan læse mere om Rask Mølle Børneunivers på Raskmølle Børneunivers.