Erfaren pædagogisk assistent til Det lille Univers - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2024
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Drømmer du om en hverdag omgivet af herlige børn og gode kolleger?

Vi er en populær vuggestue blandt forældre, fordi vi er stærke på relationsarbejdet og samspillet med børn. Derfor har vi også altid børn på vores venteliste.

Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og bliv en del af vores fagligt kompetente, iderige og varme arbejdsfællesskab.

Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har rettigheder, skal ses og høres og at alle børn har kompetencer og er nysgerrige. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg og i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter på stuerne.

Vi prioriterer et godt børneliv, hvor børn i trygge rammer kan udforske verden.

Lidt om dig
Vi forventer, at du
  • ikke kan lade være med at byde ind med dine ideer og vise os, hvem du er
  • formår at tage ansvar og holde kursen, så vi følger den fælles praksis
  • har et inkluderende menneskesyn og møder børn og voksne med nysgerrighed
  • har erfaring med at arbejde i daginstitution
Hos os
  • har vi stor respekt for, hvad det vil sige at starte nyt job, og vi gør meget ud af at sætte dig godt ind i opgaverne og rutinerne
  • vægter vi at have en munter og sober tone – også når vi er uenige
  • prioriterer vi den fælles refleksion og det tætte samarbejde højt – vi tror på, at vi kun kan gøre vores arbejde rigtig godt, hvis vi sammen reflekterer over vores praksis
  • har vi en leder, som er nysgerrig, nærværende, som yder faglig sparring/opbakning og holder trivselssamtaler med os løbende
  • har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag
  • har vi et fantastisk team i køkkenet, som dagligt sørger for, at vi alle får serveret lækker mad
Vi er en gruppe af dygtige og engagerede medarbejdere, der er klar til at byde dig velkommen i arbejdsfællesskabet. Et fællesskab, hvor vi har styr på vores metoder og faglighed, og hvor vi har varme og omsorg for hinanden og vores dejlige unger.

Desuden er vi en skøn blanding af medarbejdere, som har været her i mange år og medarbejdere, som ikke har været her så længe.

Det Lille Univers – tæt på kultur og natur

Det Lille Univers er en integreret institution under Stjernehimlen, og vuggestuen bor på Nordre Digevej 2. Vi har seks vuggestuegrupper og vores vidunderlige baghave er Amagerfælled. En kort gåtur og madpakkerne kan spises på bondegården ved Urbanplanen, og DR's koncertsal ligger et stenkast væk, og her er der ofte gratis koncerter for børn.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. december 2024. Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Du kan læse mere om os her. Ønsker du yderligere oplysninger kan du henvende dig til pædagogisk leder Iben Sun Miené 20 29 52 13/a93k@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og udtalelser fra tidligere jobs.

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Er du vores nye kollega? Børnehuset i Sydhavnen søger en engageret og omsorgsfuld pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper, der brænder for at arbejde med børn. Vi søger både til vores vuggestue og børnehave. Om jobbet Som pædagogisk assistent (PAU)...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 17 km fra København
Brænder du allerede for arbejdet med de yngste børn eller har du lyst til at prøve om det kunne være noget for dig? En af vores vuggestuegrupper mangler en fjerde medarbejder, når endnu en af vores pædagogiske assistenter går på barsel – og måske...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  15.  11.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du vores nye kollega? Børnehuset i Sydhavnen søger en engageret og omsorgsfuld pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper, der brænder...