Serviceminded og struktureret direktionssekretær til Borgmester- og Direktionssekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Politik og administration
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du en skarp organisator, der formår at holde mange bolde i luften, mens du bevarer overblikket?
Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du arbejder tæt på den politiske ledelse og supporterer direktionen med både administrative og praktiske opgaver?

Hvis du er selvkørende, har en naturlig ordenssans og elsker at samarbejde, så er stillingen som direktionssekretær hos Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Rådhus måske lige noget for dig.

Om stillingen

Som direktionssekretær bliver du en nøgleperson i hverdagen for vores fagdirektør og ressourcedirektør, og du vil spille en central rolle i at sikre, at deres arbejdsdag forløber gnidningsfrit. Du vil tage hånd om alt fra kalenderstyring til mødeplanlægning og sørge for, at de rette materialer altid er på plads til tiden.

Dine dage vil byde på en bred vifte af opgaver, der både kræver stærke administrative færdigheder, effektiv prioritering og evnen til at samarbejde med mange forskellige kolleger. Du vil arbejde tæt sammen med vores team af direktionskonsulenter og indgå i et stærkt direktionsteam, hvor vi løfter i flok.

Dine primære opgaver vil være
  • kalenderstyring, mailhåndtering, mødeplanlægning og koordination for fagdirektør og ressourcedirektør
  • diverse administrative opgaver, såsom håndtering af IT-udstyr, adgangskort og mødeforplejning
  • tæt samarbejde med den fælles administration vedrørende indkøb af kontorartikler og andre praktiske opgaver
  • ad hoc-support til kolleger, hvor der er brug for det

Du ved, hvad det handler om

Du har en solid erfaring fra et ledelsessekretariat, gerne i en politisk styret organisation. Du trives med en travl og varierende arbejdsdag, hvor du formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt. Du tager ejerskab over dine opgaver og har en proaktiv tilgang til problemløsning.

Vi forventer, at du
  • har erfaring med betjening af topledelse, helst i en politisk kontekst
  • er selvstændig, effektiv og struktureret i din opgaveløsning
  • er en teamplayer, der både giver og søger sparring for at sikre et godt samarbejde
  • har øje for detaljen og kan håndtere mange opgaver på samme tid
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og værdsætter stærkt kollegaskab
  • har erfaring med Microsoft Office-pakken og gerne med F2 og F2 Manager

Om os

Borgmester- og Direktionssekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen ligger på Københavns Rådhus. Her vil du blive del af et hold på 13 kolleger, som betjener borgmester, direktion og Kultur- og Fritidsudvalget. Vi hjælper med at kvalificere og understøtte arbejdet på det politiske niveau og i direktionen for at sikre gode beslutningsprocesser samt udviklingen af kultur- og fritidstilbud af høj kvalitet i København.

Hos os er tonen uformel, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultater sammen.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. juni 2025 og gerne før. Der indhentes reference i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Assal Raun på 20 58 76 07.

Søg via linket senest søndag den 6. april 2025

Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og 17.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og prioritering  •  nysgerrig på ny teknologi, og hvordan teknologien kan understøtte vores daglige opgaveløsning  •  med almindeligt kørekort, hvilket er et krav under hele din ansættelse Om os Vi er 'Faciliteter' under Kultur- og Fritidsforvaltningen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Martina på 30 69 20 59. Søg via linket senest søndag den 23. marts 2025 Vi forventer at holde samtaler i uge 13. Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Amager Øst Kultur og Fritid Amager Øst er en af ti bydelsenheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Bydelsenheden består af Prismen ved Prags Boulevard, Sundbyøsterhal 1 og 2 samt idrætsanlægget Kløvermarken. Vi har desuden...