Technical Sales Support Engineer

apartmentScanico A/S placeAalborg calendar_month 

Der er markant efterspørgsel efter Scanicos løsninger, hvorfor vi ønsker at udvide vores stærke salgsteam med en dedikeret og erfaren tekniker til at indgå som central ressource i salgsafdelingen.

Varierede opgaver i stærkt fagligt miljø

Du bliver en del af salgsafdelingen, der består af såvel dygtige sælgere som en markedsorienteret leder. Vi lover, at du får en spændende og varieret hverdag, præget af både drift og udviklingsopgaver – selvstændigt og sammen med dine øvrige kolleger i andre afdelinger.

Med fokus på kunder, kvalitet og samarbejde er dine primære opgaver:

Teknisk salgssupport
  • Bistå med teknisk afklaring ift. projekter og løsninger samt prioriteringen af disse
  • Projektering; udarbejdelse af kalkulationer og tilbud
  • Afklarende dialog med internationale kunder
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af professionelt tilbudsmateriale
  • Teknisk sparringspartner på videreudvikling af salgs-/produktkatalog
  • Teknisk sparringspartner for kunder og kolleger, evt. ifm. med kundebesøg
Udvikling
  • Deltage i integreringen af kalkulationssystem
  • Udvikling og opdatering af systemer og processer, m.v.
Du får en central rolle, hvor vi ønsker, du bliver afdelingens stærke og dedikerede støtte – såvel for kunder som for dine kolleger. Din succes i jobbet afhænger naturligvis af dine tekniske kompetencer, men i høj grad også af din evne til at fortsætte det gode samarbejde – til at spille dine kolleger gode – såvel internt i Scanico som i forhold til kunderne.

Vi arbejder alle efter fælles mål, hvorfor det er afgørende, at du er holdspiller, fleksibel og service-/kundeminded.

Teknisk nysgerrig profil, der drives af både opgaven og ansvaret

Din baggrund er forventeligt en uddannelse som maskiningeniør, maskintekniker eller maskinmester, som du har kombineret med relevant erfaring, gerne fra maskinbyggerbranchen. Det er et krav, at du behersker engelsk flydende i skrift og tale, da hovedparten af vores kunder er internationale.

Som person er du resultatorienteret med et positivt og løsningsorienteret fokus. Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som en del af et team – i et godt tempo og med flere opgaver ad gangen. Du er kendt for dit overblik og din evne til at fastholde en høj kvalitet i dit arbejde, uden det går ud over deadlines, som kan være korte.

Hvad kan vi tilbyde mere?
  • Vi kan tilbyde en nyoprettet position, som du har mulighed for at præge – både som kundeansvarlig og som ekspert.
  • Vi kan tilbyde, at du bliver en del af en virksomhed med en stærk og respekteret plads i markedet – opbygget igennem mange år.
  • Vi kan garantere, at du får en varieret hverdag, hvor du også får mulighed for at besøge nogle af Scanicos kunder for at understøtte det professionelle og gode samarbejde.
  • Vi kan tilbyde flere personalegoder, herunder fantastisk frokostordning og sundhedsforsikring.
  • Vi kan tilbyde en superengageret personaleforening, der fremtryller de bedste sociale arrangementer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte CSO Lars Søderman på +45 29 63 61 26.

Send os din ansøgning

Vi søger en kvalificeret kandidat til at starte så hurtigt som muligt. Derfor gennemgår vi også ansøgninger kontinuerligt og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet det rette match.

Kun skriftlig ansøgning via "Ansøg"-knappen, som du finder her på siden.

Scanico A/S er del af den amerikanske Middleby Corporation og leverer termiske løsninger til fødevareindustrien i hele verden, med fokus på vores spiralsystemer og impingement tunneller. Over 95 % af firmaets produkter eksporteres til udlandet.
Vi er kendt og anerkendt for at levere høj kvalitet og gennemtænkte, velkonstruerede løsninger. Alle tekniske løsninger tager udgangspunkt i kundernes unikke behov, og fundamentet for virksomhedens succes er dygtige og motiverede medarbejdere.

Scanico beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere på Gugvej i Aalborg, hvor al udvikling, design og produktion foregår. Se mere om vores produkter på scanico.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

local_fire_departmentHaster

Sales Support Coordinator

apartmentSelek GroupplaceAalborg
Vil du være en central del af et dynamisk salgsteam? Vi søger en Sales Support Coordinator, der brænder for at understøtte salgsafdelingen og sikre en gnidningsløs proces fra ordre til levering. Hvis du er struktureret, serviceminded og trives...
apartmentV Bistro, bar & deli AalborgplaceAalborg
Ansvarsbevist tjener/overtjener søges Er du smilende, udadvendt og har flair for god service? Så se med her! På Bistro V Aalborg søger vi en ansvarsbevist tjener til at indgå i vores team. Vi forventer:  •  At du har solid tjenererfaring...
apartmentHarald Jacobsen & Sønner A/SplaceAalborg
 07.  00. Man starter og slutter på Aalborg fragtcentral hver dag. Du får 17 rigtig gode kollegaer. Området betjenes med varebiler, forvogne og trække-trailere. Vores forventninger til dig: Kørekort til minimum C Førerkort Eu bevis Adr bevis Gerne...