Eksterne lektorer i Kommunikation
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, søger en eller flere eksterne lektorer i Kommunikation fra 1. september 2025. Stillingerne er 3-årige med mulighed for forlængelse.
Ansvar og opgaver
Undervisningsopgaverne består af vejledning af projektgrupper, undervisning og opgaveretning på kurser både på bachelor- og kandidatniveau samt på masteruddannelser inden for alle Kommunikations undervisningsområder. Den eksterne lektor forventes selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i henhold til Roskilde Universitets regler, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer inden for Kommunikations fagområde. Dette indbefatter dansksprogede og engelsksprogede uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau samt masteruddannelser. For nærmere oplysninger om faget henvises til:
- https://ruc.dk/bachelor/kommunikation
- https://ruc.dk/kandidat/kommunikation
- https://ruc.dk/en/bachelor/communication-studies-int
- https://ruc.dk/en/master/media-and-communication
- https://ruc.dk/master-i-professionel-kommunikation
- https://ruc.dk/master-i-retorik
Kvalifikationer
Ansøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende og praktisk erfaring med relevans for kommunikationsuddannelser, f.eks. som kommunikationsmedarbejder. Der lægges desuden vægt på, at du har erfaring inden for undervisning og vejledning i medier og kommunikation, både projektvejledning og kursusundervisning. Vi lægger også vægt på, at du har særligt kendskab til tendenser og udvikling i det digitale kommunikationslandskab. Du skal være initiativrig og have gode samarbejdsevner, og du skal være fleksibel i forhold til timetal og arbejdstider. Vi forventer desuden, at du har indgående kendskab til et eller flere af følgende områder:
- Digitale medier
- Retorik (især i forhold til Master i Retorik)
- Strategisk kommunikation
- PR og Virksomhedskommunikation
- Målgruppe- og receptionsanalyse
- Video- og webproduktion
- Organisations- og forandringskommunikation
- Event- og oplevelseskommunikation
- Interaktionsdesign
- Multimediekommunikation
- Audiovisuel kommunikation
- Kommunikationsrådgivning (især i forhold til Master i Professionel Kommunikation)
Vær opmærksom på at ansættelse som ekstern lektor ifølge stillingsbekendtgørelsen forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet
I bedømmelsen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på;
- Solid praktisk erfaring med kommunikationsarbejde
- Erfaring inden for undervisning og vejledning inden for medier og kommunikation, både projektvejledning og kursusundervisning
- Evne til at kunne undervise på både dansk og engelsk er en fordel
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt studielederne Pernille Almlund (almlund@ruc.dk), David Mathieu (mathieu@ruc.dk) (i forhold til Media and Communication) eller Jonas Gabrielsen (jonasg@ruc.dk) (i forhold til Master i Professionel Kommunikation og Master i Retorik).
AnsættelsesvilkårDu vil i stillingen referere til prodekan Sune Lægaard.
Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet;
Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse.De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
AnsøgningSøg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse
- Refleksioner over undervisningsportfolio (evt. undervisningsportfolio);
- Eventuelt: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer
Ansøgningsfristen er 12-05-2025.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.