Tillært eller udlært gartner
Vi søger kollegaer til varierende arbejde indenfor anlægsgartner branchen. Stillingen henvender sig til den med interesse/uddannelse og/eller erfaring indenfor den grønne branche generelt, dvs. skovbrug, landbrug, gartneri, anlæg mv.
Arbejdet er indenfor hele paletten i det grønne område. Hovedparten af vore kunder er private, men der er også erhverv. Det kan være ukrudtsbekæmpelse, beskæring, plantning og almindelig havearbejde.
Der er en bred maskinpark til rådighed samt biler med det udstyr som opgaverne kræver.
Vi kan tilbyde en række gode kollegaer hvor godt humør, stabilitet og godt kammeratskab er i højsædet.
Fredag eftermiddag mødes de der har tid og lyst til kage/kaffe o.lign.
Vore arbejdstider er mandag-torsdag kl. 7-16 og fredag 7-12:30, hvilket giver mulighed for at få lidt ekstra ud af weekenden ved at være tidligt hjemme. Mulighed for at tage ekstra timer i sæson.
Har du lyst at høre mere om stillingen og hvad vi kan tilbyde er du velkommen til at sende en mail på christian@ellengaard.dk eller ringe hertil på 86451905.
Der indkaldes løbende til samtale og stillinger besættes løbende. Vi er dog klar til at vente på den/de rette.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kørekort:
B Almindelig bil