Uddannelseskonsulent for professionsbachelorområdet, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Afdeling: HR Uddannelse
Så er du måske vores nye uddannelseskonsulent.
Uddannelse af vores godt 700 professionsbachelorstuderende årligt er et højt prioriteret område i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
Da en af vores uddannelseskonsulenter har valgt at søge nye udfordringer i vores organisation, søger vi en ny kollega, som skal hjælpe os med at skabe gode målrettede uddannelsesforløb for sundhedsfaglige studerende i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.På uddannelsesområdet tager vi naturligvis udgangspunkt i studieordninger og bekendtgørelser samt i Kvalitetsaftale for professionsbachelorstuderende i Sundhed og Omsorg (link er på vej) og Sundhed og Omsorgs overordnede strategi.
Jobbet kræver gode samarbejds- og koordineringsevner, hvor du skal kunne samarbejde med lokale kliniske vejledere/undervisere, ledere og driftschefer om at skabe professionelle læringsmiljøer, stærke læringskulturer og velorganiserede uddannelsesforløb for professionsbachelorstuderende.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Samarbejde og koordinering med kliniske vejledere/undervisere og ledere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
- Kompetenceudvikling af og sparring til kliniske vejledere/undervisere
- Samarbejde og koordinering med uddannelsesinstitutioner og andre eksterne samarbejdspartnere om udviklingen på uddannelsesområdet – herunder de studerendes teoretiske og kliniske læringsmål, klinisk praksis m.m.
- At bidrage med teori og praksisviden om læring i hele magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
- At bidrage med opgaver relateret til tiltrækning og tilknytning af sundhedsfaglige studerende og medarbejdere på tværs af organisationen.
Kandidatens profil:
Faglige kvalifikationer:
- Du har en relevant sundhedsfaglig grunduddannelse kombineret med relevant kandidat-/masteruddannelse eller en relevant sundhedsfaglig grunduddannelse kombineret med erfaring som kliniske vejleder/underviser samt mod og lyst til en masteruddannelse
- Du har solid klinisk erfaring
- Du har kendskab til og/eller erfaring med professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet
- Du har evne for pædagogisk vejledning af kliniske vejledere/undervisere
- Du har evne for koordinering, struktur og overblik
- Du har viden om struktur- og uddannelsesopbygning
- Du har viden om metoder indenfor læring og vejledning
- Du har erfaring med og forståelse for udviklings- og forandringsprocesser
- Du har kvalifikationer med at understøtte kliniske vejledere/undervisere, herunder erfaring indenfor undervisning, supervision, coaching, konflikthåndtering og kompetenceudvikling.
Personlige kvalifikationer:
- Du har gode sociale kompetencer og samarbejdsevner
- Du er struktureret og systematisk
- Du har organisatorisk og politisk forståelse og kan som konsulent navigere mellem mange samarbejdspartnere og forskellige interesser
- Du er god til at holde overblikket og håndtere forandringer
- Du kan træffe hurtige beslutninger og arbejde selvstændigt
- Du er refleksiv og på samme tid handlende
- Du har en positiv tilgang til opgaverne
- Du er dynamisk og indeholder et drive med god energi
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en alsidig arbejdsplads, hvor hverdagen byder på mange spændende opgaver og udviklingsmuligheder. Som uddannelseskonsulent får du lov til at være helt tæt på praksis via samarbejde med kliniske undervisere og ledere. Du får desuden mulighed for at understøtte vores kliniske vejledere/undervisere i deres vigtige uddannelsesopgave.Du får en central rolle i uddannelsen af vores kommende medarbejdere, som skal sikre, at vores ældre borgere oplever livsglæde og kvalitet i hjælpen fra Sundhed og Omsorg.
Der er gode muligheder for udvikling, ansvar og indflydelse i stillingen.
I HR vil du indgå i teams og faglige fællesskaber, hvor vi vægter høj faglighed, samarbejde, arbejdsglæde og psykologisk tryghed højt.
Om afdelingen:
Stillingen er i Aarhus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den ansættelsesmæssige tilknytning er i HR, som er den del af forvaltningsafdelingen Økonomi, HR og borgervelfærd.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt Efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
HR-Chef Helle Rasmussen, tlf. 29799331, hras@aarhus.dkUddannelseskonsulent Lene Buur, tlf. 29208435, lbme@aarhus.dk
Uddannelseskonsulent Bente Rubow, tlf. 20516879, bmr@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19-03-2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. marts 2025 kl. 08.00 - 12.00
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!